Jeg har sat mig musikrummet hjemme hos mine forældre sammen med min computer og en halvdrukket kop kaffe, jeg sidder i deres biografstole, imens mine øre bliver fyldt med en slags lyd fra det band mine drenge og deres Morfar netop har opfundet. En guitar, en violin og en mandolin kan sagtens lyde skøn i samspil, men det behøver det slet ikke. Til gengæld er stemningen og humøret helt skøn. Et par timer mere i øvelokalet, i hvert fald. 🙂 I søndags fik jeg den (dårlige) idé, at jeg ville opsætte en udfordring, med en præmie i den anden ende. Allerede ganske få timer senere fik jeg fornemmelsen af, at det måske ikke var så god en idé alligevel. Præmissen...

Da vi var i Tyrkiet for næsten fire år siden, var jeg så heldig, at jeg blev inviteret med ud til en lille landsby, hvor min svigermor er opvokset. En landsby der ikke så ud af meget, men som engang havde været rigtig meget. Det fleste huse var efterladte, det der engang var en skole var nu en ruin sammen med mange andre beboelses huse, den smukke natur var dog intakt. Det er en af de mest begivenhedsrige ture jeg endnu har været på, en tur med så megen historie, at jeg måtte nive mig selv i armen flere gange. Jeg føler mig heldig, at jeg har fået denne oplevelse med i min baggage, der har gjort noget ved mig...

Nogle dage går det godt, andre dage går det lidt mindre godt og nogle dage er det helt ad helvedes til. I dag er en dag, der går lidt mindre godt og alligevel, er det til at rette op på ved bare en lille kærlig gestus. Vejret har afspejlet mit humør ret fint, lige fra solskin til haglbyger, fra vindstille til blæsevejr og fra lyst til mørkt. Livet skal gøre ondt, siger man, i hvert fald hvis det også skal mærkes, når det går rigtig godt. Jeg tænker, at jeg har noget dejligt i vente. Sådan nogle overvejelser kan med rette gøres, når øverste etage mest af alt har udviklet sig til et overophedet analyseinstitut, der ikke kan finde sin retning....

Udenfor kæmper solen for sin magt og vil gerne dominere dagens vejrudsigt, det er tydeligt. Jeg har også en tydelig følelse i kroppen efter den film jeg var i biografen og se i fredags. Sammen med min Tyrk, mine forældre og en kammerat var jeg i biografen og se Så længe jeg lever, som er en filmatisering om den folkekære danske musiker, John Mogensens sørgmodige liv. Jeg er vokset op med lyden af musikken bragende ud gennem højtalerne og til små livsfortællinger, fortalt af mine voksne mennesker, om den gode gamle John Mogensen. Jeg har hørt, at livet ikke kun var dejligt for ham, men jeg havde ingen anelse om, hvor hårdt, angstpræget og alkoholramt han egentlig var. Jeg sidder...

SUKKER-ALERT!!! Her er der hverken tænkt på flade maver, slanke ben eller stabilt blodsukker – til gengæld er smagen valgt nøje og er ren dejlighed for smagsløgene. Så hold på mundvandet, i løbet af de tyve minutter det tager at bikse denne guflagkage sammen. Jeg havde ikke megen tid, da jeg skulle bikse en lagkage sammen til min svigermors fødselsdag og eftersom jeg ikke har forsøgt mig med lagkagekunsten tidligere, følte jeg mig på udebane. Alligevel synes jeg, at jeg klarede det ret godt og derfor vil jeg lige dele mit bud på en lagkage. 12 stykker pr. lagkage Ingredienser Lyse lagkagebunde (de kan jo bages selv, jeg købte dog de billigste i Rema til 8,5,-) Chokocreme 200 gram rutebiler...