Jeg sidder ude i den campingvogn, som vi kører til festival i om ganske få timer. Jeg sidder her, med et koldt glas hvidvin ved min side, glasset kommer bemærkelsesværdigt ofte i nærheden af min mund og skyller den kølige drik ned gennem smagsløgende. Der er ikke noget, at klage over. Jeg har sat mig herud, fordi jeg tænker, at det er allermest praktisk at tænke over en pakkeliste, med hvidvin og campingvognens muligheder i mit synsfelt. Det går godt. Altså med at drikke hvidvin og se campingvognens muligheder. Det går knap så godt med at få pakket. Men det gør ikke så meget. Det gør ikke så meget fordi vi har ferie og det giver overskud i sig selv...

30 år. Er han blevet. Ham min mand. Min Tyrk. Siden min Tyrk og jeg mødte hinanden, har vi joket med, at han er meget ældre end jeg. 7 måneder ældre, kan være meget. Hvis altså vi taler om en bolle med en skive ost, der ligger på bordet. 7 måneders aldersforskel, er knap så meget. Dagen er gået i så langsomt et tempo, at selv en snegl ville blive rastløs. Så kan du jo overveje, hvordan min krop har det 😉. Hvad man dog ikke gør for kærlighed. 😉 Dagen begyndte med, at Tyrken kom hjem klokken tre i nat, med alkohol i blodet og var blevet ramt af en omgang træthed, så dagen behøvede ikke at begynde i...

Som jeg skrev om HER, blev min seje lillebror student i onsdags. Det var en ganske vidunderlig dag og tårene presser sig stadig på, når jeg taler om det. Det er altså stort. På et eller andet tidspunkt mellem jeg modtager en invitation til studenterfesten og indtil i onsdags, gik det op for mig, at jeg naturligvis skulle finde på en gave til ham. Men hvilken? Hvad pokker giver en storesøster til sin tyveårig lillebror, som er en både mindeværdig, stilet, respektfuld og ikke mindst kærlighedsgivende gave? Jeg havde ingen ideer. Ingen. Derfor sat jeg en debat igang i personalestuen, på mit arbejde. Her blev der blandt andet nævnt Kähler vaser, et ur eller Kaj Bojesen figurer. Hvilket ikke helt...

I dag er min lillebror blevet student. Student. Hvordan skete det? Det er ikke udmærkelsen som student der kommer bag på mig, det er nærmere hvordan og hvornår han groede sig så stor, at den næste fødselsdag han skal fejre, er sin tyve års fødselsdag og nu står han oven i købet med den fineste hue, jeg nogensinde har set. Jeg fatter det ikke helt. Og græder næsten ikke. Jeg kan huske så tydeligt, da jeg så den smukke baby, der kun var tyve minutter gammel. Lille, fin og med mørkt hår. Han har altid haft travlt i verden, undtagen når han skal op ad sin seng. Han er et fint, fint menneske og jeg har den dybeste respekt for...

I aften skal jeg til sommerfest sammen med mine kollegaer. Vi skal have lækker mad, god vin og udveksle masser af smil og grin. Vi skal sikkert tale om arbejde og om vores private liv og alt derimellem. Det bliver skønt. Jeg har altid værdsat at have kollegaer. Kollegaer er noget særligt. Det er dem der ved hvad ens hverdag nogenlunde går med. De ved hvornår hinanden møder og har fri, hvornår der er aftenmøder og hvornår der er noget der er ekstra trættende og hvornår energien er i top. Det er kollegaer der ved, om man er kaffedrikker eller tedrikker, med eller uden mælk og hvor stort ens forbrug er. Det er dem der uden tvivl allerbedst kan nikke...