Hvad var det og hvem var det? Hvad var det for en uoplagt, slatten karklud der forvandlede sig til et uempatisk monster? Sådan et monster, der råbte og truede med at tage slik fra sit barn? Sådan en lorte mor, som ingen har lyst til at have eller har lyst til at være. Sådan en der fik sendt alt for mange dårlige ord sendt afsted ind i de uskyldige, store brune øjne. Ind i det lille menneske, som egentlig bare gerne ville lege med sine Paw Patrol figurer, eller læse sine bøger, som den uoplagte karklud, normalt opfordre til. Ind i en lille dreng, der ikke kan aflæse klokken og slet, slet ikke har noget ansvar for, at vi kommer...

at “vi” pludselig har fået et enormt behov for, at udvide planteparken her på matriklen. Den anden dag købte jeg nogle ekstra krukker, fordi man ved jo aldrig. Da jeg så handlede i dag tænkte jeg, ej det er da også synd med de pæne krukker, at de ikke er i brug. Det fortjener de. at jeg er blevet hæs, hvilket min treårige udnytter. Meget endda. at om fire dage, begynder vores virkelige verden. Den verden hvor vi alle skal op, have tøj på. have fyldte maver og ud ad døren inden klokken 8. Shit. at min Frø virkelig godt kan lide de voksne i børnehaven og knap så meget de voksne i vuggestuen. Kan et barn egentlig springe vuggestuen...

For nogle mennesker kan være svært at følge sin mavefornemmelse. Det kan endda være svært overhovedet og mærke sin mavefornemmelse, give sig selv lov til lige at mærke efter for derefter at handle på den. Det kan der være forskellige årsager til. For mig, som Mor er det helt vildt vigtigt, at jeg lære mine drenge, at de skal mærke efter deres mavefornemmelse, føle den sådan rigtigt og følge så deres mavefornemmelse. Det gælder såmænd både i stort og i småt. Her til aften, da vi ringede til Mormor for at sige godnat, udspillede følgende samtale sig: Mormor: skal vi ikke spille bogstavspillet og regnespillet på lørdag, når Mormor og Morfar kommer op til jer? Rapanden: vent lige, Mormor, jeg...

Jeg tror, at det er sundt og gøre status over livet i ny og næ. I den sidste tid har jeg spekuleret lidt over min egen tilværelse På godt og på ondt. Mest godt, heldigvis. Mit indre jeg Jeg er overvejende glad og positiv. Jeg nyder livet og nyder, hvor priviligeret jeg er. Om fjorten dage, har vi boet i vores gamle hus i et år og det giver mig en ubeskrivelig glæde. Jeg elsker det. Jeg elsker, hvad det gør ved mig og min familie og hvilke muligheder det giver os. Især på disse forårsdage niver jeg mig i armen, for at sikre mig at det er rigtigt, at alle de gule mursten rent faktisk er vores. Jeg får...

Sidste uge af min barsel, inden min lille Frøhopper begynder i vuggestue er skudt igang. Det er lidt vemodigt, men det giver også anledning til at skrue ekstra op for hyggebarometeret. Derfor begyndte vi ugen med den allersidste dag sammen min verdens bedste mødregruppe, hvor vi blev forkælet med lækker tapas og dejlig kaffe. Børnene sov lur, imens vi damer spiste, sludrede og grinede. Det var dejligt, omend jeg næsten ikke kan bære, at vi ikke skal ses på ugentlig basis mere. Øv. I formiddags kørte min lille baby Frø og jeg så en tur i Jem og Fix (hjem og fikse, som min Rapand kalder det – underretning lige på stedet, hvis han siger dét nede i børnehaven). Den...