Hvis du ikke har læst første eller anden del, vil jeg råde dig til at gøre det, inden du læser videre. Du kan finde første del HER og anden del HER. Naturen har alle dage gjort noget særligt ved mit sind, når græsset gror og skoven springer ud. Når fuglene synger foroven og livet viser sit vilde jeg. Jeg skulle til at spare mit vagtværn, give slip og skrive lister over alle de ting, jeg gerne ville og hvad der var med til at farve ballonerne. Billigt bestik, fuglefløjt og smil. Ansigt til ansigt med mig og dem. Livet er en sjov størrelse, ligesom vildmarkens dronning, der skulle egentlig ikke så meget til. Jeg gik langs muren og tænkte så...

Hvis du ikke har læst første del, giver det måske bedre mening at begynde der. Du kan læse første del HER. “Det er aldrig for sent, at få en lykkelig barndom” På et tidspunkt besluttede jeg, at jeg ikke skulle høre bedrøvede sange mere, jeg besluttede, at det aldrig var for sent at få en lykkelig barndom og jeg besluttede, at jeg skulle leve. Langsomt begyndte mine indre balloner, at skifte fra sorte, til farvede balloner. Jeg lovede den vigtigste i mit liv – mig selv – på amager og halshug, at jeg skulle lære det her liv at kende i farver. Nogle gange tror jeg ikke, at vi skal tænke os om to gange, nogle gange skal vi bare...

Jeg kom til at skrive et indlæg så langt. Følelserne tog over og tasterne blev slidt – det har jeg delt op i tre afsnit, der vil blive udgivet de næste dage. Tag pænt imod det. Hjernen kan fortrænge, men kroppen husker. Kroppen kan huske lugte, følelser, berøring eller en sindstilstand. Den anden dag fik jeg en følelse. En følelse, som jeg ikke har haft i årevis, noget jeg ikke har mærket i min krop lige så længe, men en følelse der blev skudt gennem min krop skarpere end en sylespids. Det gjorde ondt. Tilbage til den tid hvor mit hjerte var slidt og min vuggende krop var kaotisk. Den tid hvor mine tanker var usammenhængende og mine hænder i...

Det larmer. Det larmer inde i mit hoved og mit hoved larmer. Larmen er øredøvende og hæmmende. Jeg tysser sagte og jeg råber hold kæft. Larmen fortsætter, som intet var hændt. Jeg fortæller, at det vil være klædeligt at være en smule tilbageholden, trække vejret og vejre stemningen. Alligevel bliver udfaldet igen og igen det samme. Larmen er trofast og standhaftig. Det er mit hoved der larmer og der kommer larm ud af min mund. Jeg ved ikke hvorfor. Det har ikke altid været sådan. Da jeg var et slags barn, var jeg mere tilbageholden og larmen var ?kun? i mit hoved, den kom ikke ud. Det var heller ikke en behagelig følelse og jeg kan heller ikke fortælle hvad...

Mange fortæller mig, at jeg har en rodet familie, det føler jeg ikke i dagligdagen at jeg har – det er jo bare min familie. Og alligevel bliver jeg mindet om rodet og ikke mindst forvirringen, når nogen spørger mig, om jeg har søskende. Ja, jeg har en hel hær ved siden af mig og alligevel er jeg enebarn?  Forvirringen er stor og overskriften giver ingen mening, og alligevel gør den. Jeg vil tage dig med nogle år tilbage, hvor mit hoved var teenageforvirret, kritisk og temmelig sur på hele verden. Først mange år senere fandt jeg ud af den gave, som jeg trods alt, var blevet givet. Tilbageblikket vil give dig et indblik og et billede af en lillebitte del,...