En dag jeg ikke vil glemme

Den sidste tid har mine drenge og jeg været syge på skift, så det har været en slags undtagelsestilstand i længere tid, end hvad der er rimeligt. Frøhopperen er fortsat syg, dog i bedring, og jeg selv er igen ved at blive lagt ned af en omgang snue. Den sidste tid har jeg dagligt haft fine planer om, at finde en slags overskudsmor frem, der ikke bare er slatten som en brugt karklud. I formiddags tænkte jeg over, hvordan jeg mon skulle præsterer det, med en feber der sniger sig ind på mig og snotten der er i vild vigør. Jeg vidste, at jeg måtte tænke kreativt, så det gjorde jeg. Og jeg gjorde det godt, hvis jeg selv skal...

Det viser sig #3

at jeg lader mig irritere over folks grimme julelys, der her i slutningen af januar, fortsat hænger i folks haver. at sidste gang jeg skrev et det viser sig indlæg, måtte jeg også rende rundt i bar røv og med et håndklæde omkring mig, imens jeg vader rundt med den barnevogn. at medicinen heldigvis virker for min lille Frøhopper, så han kan trække vejret meget bedre nu. at jeg gyser indvendig, over hvad ham Trump kan finde på. at jeg rockede de der bananpandekager, jeg fik bikset sammen i morges. Et billede af de lækre pandekager kan ses på min Instagram profil. at den der orange stue gjorde indtryk – helt ind i knoglerne. at min Rapand vist har savnet...

En orange stue

I morges befandt jeg mig pludselig på en stue. Det var ikke en helt almindelig stue. Væggene var mere orange end hvide. Menneskene have blå og grønne kitler på og min lille Frø var skidt. I onsdags fik han konstateret asmatisk bronkitis og nu har han, ligesom resten af Danmarks befolkning, også fået en RS virus. Det er en ret dårlig kombination, for et lille menneske. For vi voksne betyder den bare hoste og snot, men for en der kun er otte måneder, betyder det også blandt andet besværet vejrtrækning. Og dét skal jeg love for at han havde, indtil menneskerne i kitlerne gav ham den rette medicin. Da jeg sad i den blå lænestol, omringet af orange vægge og med...

Hvornår skete det?

Hvornår skete det? Og hvordan skete det? Hvornår blev han for gammel til, at jeg siger kuk kuk, når han får en trøje på? Hvordan blev han lige så stor, at han i går proklamerede, at han nu putter sig selv? Frøhopperen er nu 8 måneder og jeg har opdaget hver en lille ny elastik der er vokset rundt om de små buttede arme. Og jeg har opdaget hvert lille hårstrå der er groet. Og jeg har fulgt skarpt med i enhver bevægelse, der kunne ligne en kravle bevægelse og jeg opdagede den ene tand, der netop har vokset sig ud af gummerne. Imens jeg fokuserede på det mindste familiemedlem, glemte jeg at opdage, hvordan min store dreng også er vokset....

Blanke øjne og en kærlighedserklæring #2

I går hentede jeg min lille Rapand allerede klokken 13, da jeg hentede ham, skulle han lige til at males som en blå kanin i hovedet. Det er i øvrigt første gang at den lille mand har accepteret den slags maling i fjæset. Da vi kom hjem, kunne jeg godt mærke, at noget var på færde. Det lille kønne ansigt blev opkogt, de klare brune øjnene blev røde og blanke og den lille krop blev varmere og varmere for hver time. Feberen gjorde sit indtog i min lille Rapands korpus. Han lå på sofaen og sagde jeg har brug for flere puder, imens han kæmpede med den stigende feber. Til sidst måtte han kapitulerer og han sagde, jeg går lige...