Krisen, ja, den der alderskrise for de tredive år lever i bedste velgående. Det er under en uge siden jeg blev tredive og jeg har allerede været hos lægen fire gange, så mit årti er da skudt i gang med manér. Nå, men alt er bedre nu og jeg har besluttet, at den skide krise er tåbelig og skal skydes i sænk. Den skal ikke bestemme over mig og jeg har sågar hørt, at andre er nået de tredive og længere endda før mig, så mon ikke det går?! 😉 Jeg brugte min dag i går på, at være en sur lort med baskende vinger ned gennem fjæset, så kun en modbydelig væsen kunne komme ud af min stemme. Det...

Reklame Jeg har 5782 billeder liggende på min kamerarulle i telefonen, billeder der især afspejler mine pæne drenge, gode minder, sjove motiver og æstetiske billeder – mange billeder. Det er en af Rapandens yndlingsbeskæftigelser at kigge billederne igennem, vise dem, grine af dem og blive mindet om alle de skønne ting vi har lavet sammen. Jeg husker også selv tydeligt nostalgien, glæden og den kærlige varme der spreder sig i kroppen, når tilbageblikkene bliver visualiseret og genfundet. Eller når jeg sad i min mors arm og vi sammen kunne mindes fortiden – mennesker, der ikke er her mere, de store øjeblikke i vores liv og al den kærlighed der er mellem os. Jeg mangler nogle gange at kunne give samme...

  Tredive, talblind og talelysten. Så kom dagen. Jeg har fødselsdag i dag. Når der begynder at stå den 25. januar som udløbsdato på mælkekartonen, kan jeg fornemme den boblende fornemmelse i kroppen, at den nærtstående fødselsdag. Nu er mælken sur og jeg min dag er kommet, tidspunktet er allerede passeret hvor jeg for alvor har forladt tyverne, for at sige et lavmælt goddag til trediverne. Jeg kan endnu ikke sige tallet sådan rigtig højt, selv at skrive det er svært. Jeg fatter ikke, at jeg har så megen krise over det, men det har jeg altså. Min knude er vokset hver dag den seneste tid og er kæmpestor i dag – fjollet, ja, men også sandt. Jeg føler, at...

Det er onsdag og det er dagen før dagen, dagen før min fødselsdag. Det regner og suser udenfor. Sidstnævnt er en underdrivelse – vores skraldespande flyver rundt – jeg har hentet begge to flere gange nu, på alle andre steder end deres pladser. Flagstangen står i svingninger, så det ligner den kan knække hvert øjeblik. Jeg håber, at den står i morgen også. Og ikke kun fordi jeg har fødselsdag og tænker, at der skal flages. Jeg elsker at have fødselsdag og jeg tror nok, at min kære, kære Tyrk synes, at det er lige vel høje krav/håb/forventninger – kært barn har mange navne – jeg har, når jeg har fødselsdag. Det kan jeg sådan set ikke fortænke ham i,...

I går modtog jeg en opmuntrende besked fra mig mor om, at det lige i går var seks år siden, at jeg færdiggjorde min uddannelse. Seks år! Det synes jeg alligevel er ret vildt og lidt uforståeligt. Når det så er sagt, så er det måske slet ikke så vildt alligevel. På de seks år har jeg haft to jobs – tre forskellige steder, flyttede sammen med Tyrken, fået to børn, været på et ikke-flatterende tal på vægten og jeg har været i mit livs bedste form, jeg har købt fire biler, flyttet tre gange, købt et hus, været til 21 festivaler, mistet min Bedstemor, mødt uendelig mange vidunderlige mennesker, smidt nogle enkelte mennesker ud af mit liv, genoptaget kontakten...