#onsdagsskrald - dagen før dagen

Jeg har fødselsdag i dag

 

Tredive, talblind og talelysten.

Så kom dagen. Jeg har fødselsdag i dag. Når der begynder at stå den 25. januar som udløbsdato på mælkekartonen, kan jeg fornemme den boblende fornemmelse i kroppen, at den nærtstående fødselsdag. Nu er mælken sur og jeg min dag er kommet, tidspunktet er allerede passeret hvor jeg for alvor har forladt tyverne, for at sige et lavmælt goddag til trediverne. Jeg kan endnu ikke sige tallet sådan rigtig højt, selv at skrive det er svært. Jeg fatter ikke, at jeg har så megen krise over det, men det har jeg altså. Min knude er vokset hver dag den seneste tid og er kæmpestor i dag – fjollet, ja, men også sandt. Jeg føler, at jeg nu har sagt farvel til en skøn kæreste, uden en bedre i sigte – et farvel, et savn og intet på gensyn. Den første halvdel af tyverne var ikke noget særligt og ikke noget jeg har en hel masse positive tanker om, til gengæld har den sidste halvdel været det bedste og mest lykkelige tid i mit liv. Tyrken og jeg har erklæret vores kærlighed til hinanden og vi har fået to vidunderlige kærlighedsklumper, der forsøder vores liv hver eneste dag.

Klokken 05:TIDLIGT i morges kom Tyrken gående ind i soveværelset imens mine forældre var med på facetime. Stille og roligt blev mine drengebørn og jeg vækket til skarpt lys, fødselsdagssang, grin og en masse tillykke(r). Tyrken har lyttet til, at jeg har afspillet Innocent blood for fuld skrue på anlægget de sidste dage og har bestilt billetter til musicallen Kærlighed ved første hik i Tivoli i Aarhus om 295 dage. Det er sejt og noget jeg glæder mig usigeligt til. Det bliver mageløst. Nu har vi fortæret en kæmpe stak pandekager og hejst flaget i flagstangen så vi er klar til at holde fødselsdag resten af dagen.

Bare fordi jeg har fødselsdag, synes jeg ikke, at jeg er den eneste der skal forkæles, derfor har jeg igen indgået et ret sejt samarbejde med Bauer Skincare, som du kan få glæde af. På min Instagram har jeg skudt den lækreste giveaway i gang. Du kan vinde både en kaffescrub og en lermaske, jeg har skrevet om de to produkter tidligere. Du kan læse mere om dem HER. Gå ind og tjek det ud, fortæl om det til dine veninder, forkæl din kæreste, din mor eller en anden, der også skal mærke glæden.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#onsdagsskrald - dagen før dagen