Under gårdsdagens putning af den treårige Rapser, taler ham og jeg om, når nogen siger, at man er dum. Vi taler om hvordan sådan en situation bedst kan takles og hvilke følelser der kan følge med sådan en udtalelse. Rapseren fortæller om, at en dreng henne fra børnehaven havde sagt, at han var dum. Dertil fortæller han også, at han blev ked af det. Ked af det, helt inde i sit hjerte, og at han så kom til at savne mig. Jeg forsøger, så langt min kreative hjerne overhovedet kunne, at forklarer, hvordan vi altid vil være helt tæt på ham. Jeg aer og peger på hans hjerte og fortæller ham, at lige dér i hjertet vil Mor, Baba og Lillebror...

Da jeg åbnede døren nede i børnehaven, kunne jeg høre barnegråd. Mit barns gråd. Han var knust. Og træt. Jeg kunne straks fornemme, at det ikke var i dag, vi skulle gå op i opreklamerede pædagogiske værdier. Klokken seks i morges hoppede Rapanden op på min mave og holdt fast i mit ansigt, imens han, på sin helt egen charmerende måde, råber mig ind i hovedet: “Kan du heller ikke sove, Mor?” Og nej, klokken seks om morgen, efter utallige amninger i nattens løb, så kan jeg da absolut ikke sove mere. Det er vel nærmest formiddag?! NOT! Så da jeg hentede ham klokken 13, kunne opvågningstidspunketet mærkes for alle – særligt den treårige. På vejen hjem er der skrig og...

Jeg er vild med livet, der inkluderer hus og have. I visse situationer, går det sådan rigtig op for mig, at vi er husejere og hvad der følger med. Jeg bliver mindet om, at jeg er husejer når: #1 – jeg klapper i mine små, fede hænder af glæde over, at vejrudsigten viser regn på torsdag. Så plænen endelig kan gro lidt. #2 – jeg bliver deprimeret over, at selvsamme meterolog fortæller, at det alligevel bliver solskin og 25 grader. Så får jeg lidt lyst til, at få tåben til at vande min have. Det er trods alt hans skyld, at jeg har sået græs, gødet og kalket min plæne. Idiot! #3 – modtager et pengebeløb og udelukkende tænker på...

I øjeblikket raser der en debat om hvem der er danskere og hvad der er afgørende for hvornår man er dansker. I denne diskussion vil nogle, inddirekte, mene, at mine børn ikke er danskere. Da de ikke opfylder “kravene” for, at være dansker. Et af deres efternavne stammer oprindeligt fra Tyrkiet, de har brune øjne og så vil de formentlig få helt mørkt hår, i takt med at de vokser op. Er det vitterligt dét, der er afgørende? Det ér en absurd diskussion! Moderen i den omtalte familie fortæller blandt andet, at hun for 21 år siden håbede, at tiderne ville være anderledes nu. Det er det, i nogen øjne, ikke. Da vi for lidt over fire år siden, skulle...

Sko. Blinkende sko – et sandt mareridt. Rapanden fik for et par måneder siden to par sko, jeg tjekkede størrelsen og smed dem i en plastikpose, da de først skulle bruges et par måneder senere. En tidlig morgen i den forgangne uge, vendte jeg bunden i vejret på posen. Det fortrød jeg straks. Skaden var sket. Og der var ingen vej tilbage. Den kvikke Rapser havde allerede set lyset. Ja, i bogstaveligste forstand. Suk! Idet skoene rammer gulvet, blinker de og lyser gangen op. Rapseren kiggede med store øjne og var meget betaget af skoene. Det er han endnu! Og det er på trods af, at jeg har gjort, alt hvad jeg overhovedet kan for, at overbevise ham om at...