I dag har min Mor fødselsdag, hun bliver 51 år gammel. Mine venner studser over, at mine forældre er så unge. Enten har jeg virkelig gamle venner, eller også ér mine forældre unge. Min Mor var den yngste, af forældrene, i den klasse jeg gik i, i folkeskolen. Af bare den grund var hun den sejeste af forældrene. Min mor blev min mor, da hun var 21 år gammel. Jeg var et ønskebarn og elsket fra første bevidsthed om, at jeg var på vej. Min mor og jeg er meget tætte, hun er en uundværlig støtte og den første jeg går til, når noget er rigtig godt og når noget er rigtig skidt. Den ubetingede kærlighed, der er imellem min...

Ham der jeg-sover-cirka-aldrig-baby, har til en forandring sovet nogenlunde i nat – Yiiiha! Tak, baby! Tyrken og Rapanden skulle meget tidligt afsted i dag, så vi stod tidligt op, imens Frøhoppen lå og blundede lidt, inden han skulle have morgenbabs.  Da de største hankøn var sendt afsted i Børner og på arbejde, smuttede jeg ind i seng til min lille Frøhopper. Vi hoppede straks under dynen – mest fordi vi kunne og det stadig var ret tidligt. Morgenbabsen blev leveret og vi sov videre. Jeg stod op og gjorde mig klar til, at skulle i mødregruppe. Jubiii – ugens højdepunk (hver evig eneste uges højdepunkt her under barslen). I dag skulle vi hentes af en af de andre mødre, så...

Jeg er typen der siger, “jeg vil hellere have en rigtig gave, end en blomst”. Men helt ærlig, sådan en dusk blomster, det er sgu også dejligt at have stående i stuen. Jeg må desværre indrømme, at jeg nyder at kigge på dem. De er så fine, og tanken bag er jo ganske enkelt fantastisk og meget rørende. Og endnu bedre er det, når det er fra nogle vigtige mennesker. Og alligevel, så kan jeg simpelthen ikke se mig fri for at tænke, ej, det kunne jeg da lige ha’ fået et par nye kaffekrus for. Jeg blive mindst lige så glad for en blomst, der er egen avl og plukket af giveren – som min Rapand iøvrigt er hundredemetermester i.   I...

Noget af det aller sejeste ved at være flyttet i hus, er vores virkelig søde naboer. Folk her på vores vej er helt nede på jorden, søde og meget hjælpsomme. I løbet af de allerførste dage hvor vi boede her, kom stort set alle og bankede på vores dør, bød os velkomne og præsenterede sig. Alle tilbød deres hjælp enten i form af tid, nyttig viden eller værktøj. Ja, der var endda nogle der kom med ikke mindre end to plæneklippere og gav os dem – kvit og frit. Det var ret sejt. Vi flyttede jo fra en lille lejet lejlighed ud til dette hus med have – så haveredbskaber ejede vi intet af. Naboerne kommer ofte og banker på...

Tidligere på ugen spørger min Tyrk mig, om vi ikke skal tage til noget aktivitetfest, på fredag, her i byen. Vi kender endnu ikke så mange herude og så så jeg på en plakat, at der skulle komme brandbiler. Særligt sidstnævnte gjorde, at jeg tænkte det ville være en fremragende idé. Min Rapser er vild med brandbiler, så om ikke andet ville han have en fest ud over alle grænser. Og ganske rigtigt – sikke en fest. Vi gik, alle fire samlet, fra børnehaven og hen til pladsen, med solen solidt plantet i fjæset. Der var en god stemning, masser af børn og voksne, nogle boder og en fodboldbane hvor en kamp allerede var igang. Rapseren var allerede svært begejstret –...