https://www.youtube.com/watch?v=sh_hv78WWT8 Kære Frø – min Anton Du kom til denne verden, lige efter jeg havde kigget på klokken. 6:27 stod der. Jordemoderen forsøgte at fortælle mig, at klokken havde været 6:30, men jeg nåede lige præcis at kigge på klokken inden jeg selv tog dig ud og op i mine arme. Du er den vildeste – allerede fra dit allerførste minut i denne verden. Pulsen dalede, du ville ikke komme ud, da du med en ensretning og en naturlighed kom ud, blev du blå og ville ikke trække vejret. Du gav alle sved på panden, men kom hurtigt efter det og du satte i et skrig så enormt og fortalte verden, at du er et uendelig stærkt og vildt lille...

Tradition tro, skal mine børn åbenbart være ramt af skoldkopper på deres to års fødselsdag. Min lille Frø er nemlig blevet ramt af skoldkopper på hele sin lille buttede krop. Han er ret så medtaget med feber, utilpashed, kløe og en pylrethed, så jeg ikke kan mindes ham sådan tidligere. Han har sin krop i bevægelse konstant, fordi han forsøger at klø de små prikker igen. Uden han tilsyneladende har heldet med sig. Jeg har den creme apoteket foreslår og det tager muligvis kløen et øjeblik, men hurtigt er han noget så plaget igen og har sin krop i bevægelse. Han har kopperne på hele kroppen – i håret, på tungen, i svælget, på mave, lår og ben, mellem fingre...

Jeg sidder i vores sorte Mondeo et sted på motorvejen, på vej til det der for mig er årets begivenhed, altså lige efter juleaften, naturligvis. Jeg glæder mig usigeligt, samtidig med at jeg har en klump i hals og mave. Jeg bryder mig ikke om, at gå glip af noget. Det er også derfor jeg altid er med til at lukke og slukke enhver fest jeg deltager i, ikke kan finde min seng en sommeraften, fordi jeg lige skal nyde lidt ekstra udeliv, stilhed og langsomhed og fiser landet rundt for at nå det hele. Denne weekend er ingen undtagelse, omend jeg hele mit liv har viet Pinsen til en særlig festival – uden undtagelse. Både med en nyfødt i...

Godaften, mine damer og herre. Jeg er glad for, at du er tjekket ind i dag, da der lige er noget vi skal tale om og enten gøre mig klogere, og eller forhåbentlig måske endda få udryddet. Som det måske kan læses mellem linjerne, hælder jeg til det sidste. Jeg har nemlig en lille ting jeg lader mig irriterer over og giver alt for megen tankevirksomhed, når jeg er i selskabelige forsamlinger. Så nu må jeg gøre noget og det bliver altså med hjælp fra mine allerbedste læsere, der vil give sin holdning til kende. Nemlig, dig! Det er nemlig sådan, at jeg kan få gåsehud, sitren i hele kroppen eller trækninger i ren irritation over, at mennesket er indoktrineret...