En hilsen fra skoldkoppeland

2 år

https://www.youtube.com/watch?v=sh_hv78WWT8

Kære Frø – min Anton

Du kom til denne verden, lige efter jeg havde kigget på klokken. 6:27 stod der. Jordemoderen forsøgte at fortælle mig, at klokken havde været 6:30, men jeg nåede lige præcis at kigge på klokken inden jeg selv tog dig ud og op i mine arme. Du er den vildeste – allerede fra dit allerførste minut i denne verden. Pulsen dalede, du ville ikke komme ud, da du med en ensretning og en naturlighed kom ud, blev du blå og ville ikke trække vejret. Du gav alle sved på panden, men kom hurtigt efter det og du satte i et skrig så enormt og fortalte verden, at du er et uendelig stærkt og vildt lille menneske. Allerede tolv timer senere måtte vi igen med sved på panden ringe til hospitalet. Sådan har dit liv på mange måder været og alligevel formår du, at have et ualmindelig godt humør, du er fræk og bombastisk og du kom den forårsdag i maj, for nu to år siden med alt det der var dig.

Du er frygtløs og er nysgerrig på hele verden, du er et kærligt lille væsen, der elsker alle øre. Du giver knus som kun du kan, der kan mærkes gennem marv og ben. Dine øjne er frække og du ved det. Dine tanker og impulser er imponerende og lige til at give dine beskyttere en fortvivlelse i livet. Du giver mig grå hår, daglig motion, grin og en kærlighed, så mit hjerte sprænges. På din fødedag var der solskin, det holder du fast i og giver alle på din vej, omend du har haft dine udfordringer. Med dig i mine arme, har jeg været så bange. Bange for at miste og for at overse. Det år, da du blev født, da blev alt stærkt og klart
og vildt og fyldt med forandringer.

Din lille buttede hånd er så varm, dine øjne så store, som din storebrors og tilmed brune og så uendeligt smukke.
Du er så smuk og fuld af mod. Det modigste menneske jeg kender. Du er et mikstur af mod, viljestyrke og stædighed – det kan være interessant, og samtidig med et drive der er så stort, at jeg allerede er forpustet. Jeg beundre dig og ser frem til at følge din vej.

Jeg elsker dig.

kærlig hilsen din mor

Lille Skolde, i går på sin to års fødselsdag. 🙂

At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stor besvær
på trods af det, der smerter,
og kærligheder er og bli?r
Og hvad end hele verden si?r
Så har den vore hjerter

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En hilsen fra skoldkoppeland