En hilsen fra skoldkoppeland

Tradition tro, skal mine børn åbenbart være ramt af skoldkopper på deres to års fødselsdag. Min lille Frø er nemlig blevet ramt af skoldkopper på hele sin lille buttede krop. Han er ret så medtaget med feber, utilpashed, kløe og en pylrethed, så jeg ikke kan mindes ham sådan tidligere. Han har sin krop i bevægelse konstant, fordi han forsøger at klø de små prikker igen. Uden han tilsyneladende har heldet med sig. Jeg har den creme apoteket foreslår og det tager muligvis kløen et øjeblik, men hurtigt er han noget så plaget igen og har sin krop i bevægelse. Han har kopperne på hele kroppen – i håret, på tungen, i svælget, på mave, lår og ben, mellem fingre og tær, ja, selv tissefyren er tynget af små kløene kopper. Lille mand, altså. Han sover dårligt og natten og han sover dårligt om dagen. Han sover altså ikke, er sur og tvær. Og jeg kan helt ærligt godt forstå ham. Dén i kløe i denne varme. Til gengæld er han vældig stolt af dem og viser dem gerne frem, imens han siger ?seeeee opper?. Glæden ved en et årig, der bliver to om kun fire dage, der samtidig virkelig forsøger sig med sproget.

Udover kølige bade, så lidt tøj som muligt og apotekets vidundercreme – har du så et godt råd? Jeg er den glade modtager, så skoldkoppelandet bliver bare lidt sjovere de kommende dage.

Og måske endda et godt råd til at undgå ar? Det fik Rapanden nemlig i ansigtet, da han havde skoldkopper. Altså foruden at de ikke skal pille i det, det er klart. Bare ikke så klart for en knap to årig. 😉