at jeg endnu ikke har fattet, at sætte to bevægelser sammen, der kan ligne noget i nærheden af Zumba. Heller ikke efter fem timers træning. Så jeg har rigtig fint fået bekræftet, at jeg ikke ejer en rytme i kroppen. Til gengæld får jeg grinet og mine kinder er ømme i timerne efter, fordi det er så sjovt. Ja, og resten af kroppen i øvrigt. at hele ens verden kan ændre sig som et trylleslag, ved én enkelt SMS, blive endnu værre ved en telefonopringning og når verden så rammer en lige i smasken, skal der kæmpes for, at bevare det gode humør og ikke mindst den optimistiske tro på livet og livets godhed. at min mindste baby er syg...

BANG! Jeg er blevet ramt. Ramt at voksenlivet. Af ansvaret. Af bekymringerne. Af alt det sure ved voksenlivet. I går opdagede jeg, at der ikke var nogen der havde vasket tøj, så én var løbet tør for strømper og en anden for bukser. Der er også kun ganske lidt toiletpapir tilbage, det er i bogstaveligt forstand noget lort, at løbe tør for. Der er heller ingen der gider gøre rent, så nullermændene har deres helt eget liv og ved at producerer den helt nye Disney film hvor titlen er: Nullermændenes helt egen historie lll. Vi har fået rester eller rugbrød i så mange dage, at jeg undre mig over, hvordan det kan lade sig gøre eller undrer mig over, om...

Klokken alt for tidligt i morges vågnede min lille store knap 12 kilos kødklump og mente, at dagen skulle begynde. Det mente jeg ikke. Af uforklarlige årsager vinder husets mindste beboer ofte, når han siger godmorgen med en kækt smil, det er fyldt med for få tænder. Det betyder også at selvom klokken kun lige har passeret 8, har vi nået en masse. Jeg har lige ryddet et overdådigt morgenbord af vejen, imens mine drenge leger med hver deres legesager, imens jeg så mit snit. Jeg så mit snit til, at placere mig i min brune havestol, beundre den tunge dis, der ligger som en dyne hen over min nyslåede græsplæne. Lytte til alle fuglenes lyde, der pipper i min...

Sådan ser jeg ud, når jeg er mere end almindelig taknemmelig, stolt og ikke mindst ydmyg. Ydmyg over modtagelsen af de tre indlæg jeg skrev tidligere på ugen. Så jeg vil egentlig bare gerne sige tak. Af hjertet tak. Jeg er blæst bagover. Jeg er fuldstændig på røven. Jeg er total overvældet over hvordan indlægene først på ugen er blevet modtaget. Da jeg i sidste uge tog beslutningen om, at udgive indlæggene tænkte jeg, der måske ikke var én eneste der gad læse det. Sådan forholdt virkeligheden sig ikke. Tværtimod. Og det synes jeg ærlig talt er ret sejt. Jeg skriver ikke for læsertallenes skyld, men hver eneste og jeg gentager, hver eneste kommentar har en betydning for mig. Jeg...

Kapitlet – del lll Gode minder skaber tryghed Johanne flyttede efterfølgende til Aarhus, hvor hun fandt den perfekte lejlighed. Der fandt hun den ro i hendes liv, som hun havde brug for. “Det har altid været vigtigt for mig med min egen sikre base. Med den lejlighed fik jeg opbygget den tryghed, jeg havde haft på mit værelse hos mine forældre.” Johanne fortæller om at bygge et hjem op med ting, der har en historie. Billeder, en smuk lænestol, der var hendes Bedstefars svendestykke, et gammel trofast tøjdyr. Tingene forankre de gode minder og efterfølges af en glæde, som nærmest opleves som en omsorg for Johanne. “Jeg føler mig hjemme, når jeg sidder og kigger på alle de mennesker, som...