Lørdag morgen

Klokken alt for tidligt i morges vågnede min lille store knap 12 kilos kødklump og mente, at dagen skulle begynde. Det mente jeg ikke. Af uforklarlige årsager vinder husets mindste beboer ofte, når han siger godmorgen med en kækt smil, det er fyldt med for få tænder. Det betyder også at selvom klokken kun lige har passeret 8, har vi nået en masse. Jeg har lige ryddet et overdådigt morgenbord af vejen, imens mine drenge leger med hver deres legesager, imens jeg så mit snit. Jeg så mit snit til, at placere mig i min brune havestol, beundre den tunge dis, der ligger som en dyne hen over min nyslåede græsplæne. Lytte til alle fuglenes lyde, der pipper i min have og alle de andre haver. Fuglene har travlt her til morgen. De flyver rundt i luften. Pipper. Sidder stille. Pipper igen. Flyver hen til et andet træ, imens der falder et par dugvåde blade ned på græsplænen. Jeg bemærker at vimplerne hænger lodret ned langs de hvide flagstænger i de omkringliggende haver. Spekulerer på om der mon bliver flaget et sted i dag. Opdager at min kaffe pludselig ikke bliver blandet med så megen mælk mere. Hører en hunds gøen ude på vejen, imens dens ejer fløjter en imponerende melodi. Alt imens min kaffe og mit eget selskab nydes. Stilheden og larmen. Kulden og varmen. Friheden. Glæden. Og taknemmeligheden.

Lørdag morgen – jeg elsker dig.

Nu er mine fødder kolde, det samme er min næse og min næsten tomme kaffekop. Jeg vil bevæge mig indenfor, nyde lørdagen, drikke endnu en kop varm kaffe og se frem til at tilbringe dagen sammen med min familie.

God lørdag.

Kærlighed til dig
-Johanne