100% det er ret meget. 100%, så kan det ikke gøres bedre. 100% er, hvad min indsamling opnåede og det er jeg ærlig talt pissestolt af. Da jeg for tre år siden, sad ved bordet sammen med mine forældre og min lillebror imens ordene “vi har fundet en plet, som vi formoder er kræft” ramte mine øregange, væltede min verden. Tanken om at min lille dreng der kun lige havde passeret sit første år, måske ikke skulle lære sin Morfar at kende, kunne jeg ikke holde ud. Én af de følelser der fyldte i min krop var den enorme magtesløshed, jeg vidste ikke hvor jeg skulle placere den eller hvad jeg skulle gøre. Heldigvis viste det sig, at han ikke...

For mig er det sværeste ved at være forældre er, ikke at undvære min søvn, vågne hver tyvende minut, falde i søvn over midnat og blive vækket klokken 5. Det er heller ikke at være kreativ under madlavningen, gøre maden spændende og varieret, føle mig overbevist om, at mine drenge nu har fået nok mad. Det sværeste er heller ikke at få vasket deres tøj, få købt en garderobe der stemmer overens med årstiderne, institutionernes forventninger eller om de andre forældre vurderer mine drenges beklædning med skarpe øjne. Næ nej. Alt dette blegner totalt, når jeg ser på mine drenge, med al den kærlighed jeg har til dem. Når jeg vurderer mere langsigtet, når jeg kigger i et helikopter blik og...

at jeg blev en bedre mor dagen efter. Heldigvis, det andet var ikke spor klædeligt. Jeg har endda også takket den søde pædagog, der tog min dreng under sin arm og løb efter bussen og de 59 andre. Hvor jeg næsten ikke hylede. Næsten ikke. at jeg senere i dag skal placere mine lange ben i en Fætter BR butik, jeg kan allerede mærke svedperlerne på min pande i en form for angst for den frygtelige butik. Eller også handler det om den frygtelige stemning der kan opstå i den butik, med ivrige børn og uoplagte forældre, der er i et konstant beredskab for et plagende barn. at de dersens tal der viser sit grimme ansigt på en vægt, når...

I morges var en af de morgen, vi havde god tid. Jeg stod tidligt op, var selv klar inden drengene vågnede fra deres skønne drømme, vi sad sammen og spiste en morgenmad i et roligt tempo, med en dejlig stemning, gode snakke, varm kaffe, grin og smil vi alle sendte til hinanden i flæng. Blandt andet snak om den biograftur, min Rapand havde i vente sammen med sin børnehave. Den biograftur, som han så frem til, at dele sammen med sine venner og nogle voksne mennesker, som han holder af. En biograftur, der var det allersidste han tænkte på, inden han lukkede sine smukke brune øjne i går aftes, samt det allerførste han tænkte på, da åbnede sine smukke brune...

Både du og jeg har oplevet, at lytte til ordene om, at han eller hun har fået konstateret cancer, i en tættere eller mere distanceret relation. Måske har du endda selv siddet i den varme stol og lyttet til ordende? Det er en forfærdelig diagnose og en endnu mere forfærdelig tid, der er foran på den lange og grå vej, i det der føles som en uendelighed. Følelsen af at være bange og opleve frygt og ked af det-hed bliver de styrende elementer. Det er en sej kamp, hvor lægernes ord og rutiner bliver helt afgørende i den dagligdag de bygger op, som du blot skal følge, uden at tænke en tanke. Følge med, lytte og indordne. Din egen lyst...