Det sværeste ved at være forældre

For mig er det sværeste ved at være forældre er, ikke at undvære min søvn, vågne hver tyvende minut, falde i søvn over midnat og blive vækket klokken 5. Det er heller ikke at være kreativ under madlavningen, gøre maden spændende og varieret, føle mig overbevist om, at mine drenge nu har fået nok mad. Det sværeste er heller ikke at få vasket deres tøj, få købt en garderobe der stemmer overens med årstiderne, institutionernes forventninger eller om de andre forældre vurderer mine drenges beklædning med skarpe øjne.

Næ nej. Alt dette blegner totalt, når jeg ser på mine drenge, med al den kærlighed jeg har til dem. Når jeg vurderer mere langsigtet, når jeg kigger i et helikopter blik og ser alt hvad jeg gør ved mine børn. Her forstås både på godt og ondt. Alle forældre påvirker sine børn, det tænker jeg er en del af målet. Vi vil gerne give alt det bedste videre, give vores antaget værdier videre, give al den kærlighed vi selv mener, vi rummer videre. Vi vil gøre det godt. Jeg tør godt påstå, at alle forældre vil deres børn det allerbedste.

Når det så er sagt får jeg kuldegysninger, en klump i både min mave og min hals, jeg får det fysisk dårligt og jeg får lyst til at gemme mig. Allermest fordi det er umenneskeligt at være perfekt gennem et helt forældreliv. Det er en umulig opgave, at lykkes til perfektion gennem en årrække. Selvom jeg gør det bedste jeg har lært og kan, jeg udvikler mig hele tiden, jeg opsøger viden og analyserer både mig selv og mine børn, da ingen af os er i en statisk tilstand, så ved jeg, at jeg ikke er perfekt. Jeg ved, at jeg fejler igen og igen. Jeg ved, at jeg krummer tær over mig selv, jeg ved, at jeg burde have holdt min mund lukket og jeg ved, at jeg indimellem stempler mig selv som verdens dårligste mor og mener det. Det betyder ikke, at jeg generelt mener, at jeg er en dårlig mor, det mener jeg slet ikke. Jeg gør alt hvad jeg kan og mere til, jeg gør det endda for det meste rigtig godt, selvom jeg også fejler. Det er menneskeligt, ja. Men det er saftsuseme svært at acceptere. Det er svært at acceptere at jeg kommer til, at være en ringe udgave af mig selv, at jeg kommer til at træde ved siden af. Det er svært at  være vidne til, at jeg vil være uretfærdig overfor mine drengebørn, som er helt uskyldige. At jeg som forældre, imens jeg elsker mine børn ubetinget, vil komme til at påvirke dem med sider ved mig selv, som jeg ikke bryder mig om. Jeg vil påvirke mine drenge negativt, som ingenlunde er meningen, men som er virkeligheden. Til gengæld har jeg lovet både mig selv og mine drenge, at jeg gør det allerbedste jeg kan.

Dét er for mig det sværeste ved at være forældre.

Hvad er det sværeste ved at være forældre for dig? Hvis du ikke er forældre, hvad forestille du dig så er det sværeste?

Kærlighed til dig
-Johanne

Hvis du har lyst, kan du følge mig og blive opdateret via de sociale medier, Facebook, Instagram og på Bloglovin.