Jeg har nævnt det tidligere og jeg nævner det gerne igen: vi har nogle skønne naboer. Knap halvdelen af vores vænge er på under et år skiftet ud. Af helt naturlige årsager kan jeg ikke vurdere hvordan det var inden vi flyttede ind, men det er et skønt vænge vi bor på, med nogle dejlige naboer. Vi værdsætter hver og en! I lørdags var vi inviteret over til nogle naboer, til hygge, bål, snobrød og en øl eller to. For mig, endte det også med en forelskelse. Bevares, jeg bliver ofte (gen)forelsket i min mand, men i lørdags var det en anden slags forelskelse jeg (også) blev ramt af. Jeg så det ske ved mit første skridt i den...

Jeg går op i og synes, at det er vigtigt for mig og mine omgivelser, at jeg ikke er i stilstand. Her mener jeg ikke rent fysisk, men mere mentalt. Jeg synes at det er vigtigt, at jeg udvikler mig – bliver klogere på andre og ikke mindst mig selv. Og jeg skulle hilse og sige, at der er stor mulighed for forbedringer. Mange forbedringer! Så sent som i dag, gik der et lille lys op for mig, som jeg værdsætter pludselig gik op for mig, imens jeg baksede rundt med plæneklipperen. Min tanker forvildede sig et års tid tilbage, hvor vi kun havde boet i det gamle hus i cirka en måned. Èn ting er, at huset ikke just...

Jeg bor i Skovby. Og jeg er pjattet med at bo her i Skovby. Tyrken og jeg havde været på boligjagt i ikke mindre end fire år, men til sidst fandt vi huset. Vores drømmehus. Endda på vores drømme placering, opdagede vi senere. Halløj du, hvor heldig kan man lige være. Vi fik forenet alle ender og ønsker og vi er ovenud lykkelige for beslutningen. Vi har snart boet her i et år og vi var glade allerede inden vi flyttede ind, alligevel bliver vi dagligt bekræftet i, at vi tog den helt rigtige beslutning. Vi har også udvidet vores netværk siden vi flyttede. Qua Rapandens institutionsliv, har vi lært nogle at kende, min mødregrupper bor i nærheden og til...

Klokken 17 kunne jeg gå rundt og ringe på hos nogle af vores naboer, fordi jeg havde den udsøgte mulighed og inviterer dem til Fryserfest. Nu tænker du måske, fryserfest, hvad er det mon? Jo, nu skal du høre. Vi er åbenbart sådan nogle mennesker, der ikke kan finde ud af at holde gang i en fryser. I løbet af det sidste år er vores fryser på den ene eller anden måde blevet slukket, intet mindre end fire gange. FIRE! Et firtal. 4. Fucking fire gange. Jeg fatter slet ikke, at vi får lov til at gå frit på gaden. Hvordan kan vi overhovedet eje så få hjerneceller, at vi ikke engang kan holde gang i en fryser? Hvor svært...

Som det strukturerede menneske jeg jo er, er der åbenbart ikke mere strøm på babyalarmerne, så jeg er nødt til at sidde udenfor og drikke min kaffe, imens Frøhopperen sover sin formiddagslur. Jeg ved ikke hvad det er for en tåbe, der efter snart fire år med børn i huset, stadig ikke kan forstå, at sådan nogle dimser skal oplades. Så jeg sidder altså på en bænk, i vores indkørsel. Det lyder umiddelbart ikke særlig eksotisk. Men det er det faktisk. Meget endda. Jeg kan mærke en boblende fornemmelse og et voksende hjerte i min krop. Lige nu, i dette øjeblik, er jeg boblende lykkelig. Jeg føler mig åndssvag heldig. Jeg føler mig priviligeret. Og jeg ér lykkelig. Måske er det...