En særlig underskrift

Halløj, du Skovby

Jeg bor i Skovby. Og jeg er pjattet med at bo her i Skovby.

Tyrken og jeg havde været på boligjagt i ikke mindre end fire år, men til sidst fandt vi huset. Vores drømmehus. Endda på vores drømme placering, opdagede vi senere. Halløj du, hvor heldig kan man lige være. Vi fik forenet alle ender og ønsker og vi er ovenud lykkelige for beslutningen. Vi har snart boet her i et år og vi var glade allerede inden vi flyttede ind, alligevel bliver vi dagligt bekræftet i, at vi tog den helt rigtige beslutning. Vi har også udvidet vores netværk siden vi flyttede. Qua Rapandens institutionsliv, har vi lært nogle at kende, min mødregrupper bor i nærheden og til babysalmesang har især jeg udvidet mine bekendtskaber. Tyrken går til fodbold hver tirsdag, hvor han har lært en flok gutter at kende og så bor vi som skrevet tidligere på det dejligste vænge. Vi udvider stødt vores bekendtskaber i lokalområdet og nogle bliver til venner og andre til gode venner.

Skovby er et vidunderligt sted. Et sted hvor græsset er lidt grønnere, kornmarkerne er mere gule og træer og buske er mere frodige. I Skovby hjælper folk hinanden, de passer på hinanden og deler gerne en øl over hækken. Det er her i Skovby, at en Harboe påskebryg kan forvandle sig til en Tuborg. Kaffen smager bedre og der inviteres lystigt ind til en kop eller to. Skovby, er hvor det gode liv leves.

img_0894

Sådan så Tyrken og jeg ud i lørdags, da vi attenderede det lokale fodboldholds julefrokost. Det var en drøm af en fest. En total gennemført temafest. I begyndelsen af ugen modtog vi flybilleter til Mallorca, så vi måtte pakke kufferten og hoppe i sommertøjet med baskskørt og hele baduljen. Da vi ankom var der naturligvis champagne, inden vi kunne træde ind i lufthavnsbussen. For derefter at træde ind i flyet, jeg havde selvfølgelig fået en billet på 1. class. Så jeg blev forkælet med mere champagne og en flot påskelilje.

img_0896

Sikke en betjening.
Da vi ankom til Mallorca, blev vi mødt af en rigtig grisefest med sangria, helstegtpattegris og alt hvad der hører med. Jeg kendte kun et par stykker ud over min kommende husbond, men alle var pissesøde. Én fik mig endda næsten overbevist om, at en Harboe påskebryg var en Turborg. Det var en fest. En fest til den lyse morgen – eller i hvert fald til lige over midnat, hvor jeg også lige havde nuppet mig en lille lur på lokumsgulvet. Det er altid rart lige at holde sin søvn ved lige. 😉 Min Tyrk tog mig under armen og vi grinede hele vejen hjem. Det var dejligt.

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En særlig underskrift