Dér kom de. Ordene. De har været længe undervejs, men nu blev trangen så stor, at jeg måtte finde tiden. Og sådan er det jo, travlt er noget vi opfinder ud fra prioriteringer. Og nu blev min prioritering altså mig og det jeg holder af – altså ordjonglering, med tanke og sjæl bag. Det kommer sig af en lyst, der har luret de sidste uger, hvor der forinden var et minus på lyst kontoen på grund af alt mulig andet. Men lige i dag kom de, og jeg har nu gjort alvor af det og stillet computeren på mine lår og placeret mig i min sofa, med Sebastian drønene ud af højtalerne og mine drengebørn, der bobler i deres senge....

https://www.youtube.com/watch?v=sh_hv78WWT8 Kære Frø – min Anton Du kom til denne verden, lige efter jeg havde kigget på klokken. 6:27 stod der. Jordemoderen forsøgte at fortælle mig, at klokken havde været 6:30, men jeg nåede lige præcis at kigge på klokken inden jeg selv tog dig ud og op i mine arme. Du er den vildeste – allerede fra dit allerførste minut i denne verden. Pulsen dalede, du ville ikke komme ud, da du med en ensretning og en naturlighed kom ud, blev du blå og ville ikke trække vejret. Du gav alle sved på panden, men kom hurtigt efter det og du satte i et skrig så enormt og fortalte verden, at du er et uendelig stærkt og vildt lille...

Kære dig. Dig. Min Rapand. Dig, der kom. Du passede ind. Du faldt i hak med mig og din Baba. Du sov når bøgerne skrev, du var træt, du var vågen, når du skulle det. Du passede ind, du lavede vigør, når du skulle og du gjorde ikke, når du ikke skulle. Du stemte ind. Du kom ud, som du skulle. Deform, grim og vi tænkte var det hvad vi kunne præsterer? Men med din evige kløgtighed forvissede du os om, at du kunne mere end det. Inden da, skulle du dog lige ned og pibbe og være en fugleunge, inden du tog fat. Fat om livet som du sidenhen har haft et fast greb i. Og heldigvis. Du har vist...

Vi har en lille seng, der har svært ved at rumme to voksne og to børn, der øver sig i helikopter bevægelser med hele deres små kroppe. Til gengæld kan den sagtens rumme en voksen og to børn, der har de sødeste lyde, kærlige kærtegn på min pande og en opmærksomhed på hinanden. Der ligger et barn på hver side af mig, deres vejrtrækning er synkron og ligeså er deres hjerteslag. Det er måske det mest hylefremkalende jeg har oplevet længe. Jeg ved godt at det bare er et tilfælde, men på en sen nattetime som nu er det ret nemt at analysere sig frem til alverdens kærligheds begrundelser. Den ene har en pibende lyd, hver gang han puster luften...

I går ankom vi atter til vores gule hus, der stadig trænger til ‘en kærlig hånd‘, som man siger. Vi har haft 2 overnatninger ude, og tre dage i Jesperhus, som i øvrigt er et fuldstændig fantastisk sted. Dog kom det lidt bag på mig, at den hytte jeg havde lejet var uden et toilet, men det gik dog uden problemer for vores fireårige, vi voksne lidt anderledes. Vi har opdaget, at nattetisseriet er kommet snigende på os, helt uden vi har opdaget det. Sikke noget, du alderdom – det er ikke meningen. 😉 Der er mange tilbud i Jesperhus, men helt uden det er overvældende, det er bare et skønt sted. Badelandet har gennemgået en stor renovering det sidste...