Rapanden, 5 år

Kære dig.

Dig. Min Rapand.

Dig, der kom. Du passede ind. Du faldt i hak med mig og din Baba. Du sov når bøgerne skrev, du var træt, du var vågen, når du skulle det. Du passede ind, du lavede vigør, når du skulle og du gjorde ikke, når du ikke skulle. Du stemte ind.

Du kom ud, som du skulle. Deform, grim og vi tænkte var det hvad vi kunne præsterer? Men med din evige kløgtighed forvissede du os om, at du kunne mere end det. Inden da, skulle du dog lige ned og pibbe og være en fugleunge, inden du tog fat. Fat om livet som du sidenhen har haft et fast greb i. Og heldigvis. Du har vist mig hvad livet er, nemlig livsmod, nysgerrighed og kærlighed. Du har vist mig, at jeg skal stå med åbne arme og vise mit smil, jeg skal være trofast og jeg skal se, at de vi har er helt rigtigt. Inden jeg så dine store øjne, anede jeg intet. Jeg havde intet begreb om kærlighed, omsorg og om at tage ansvar for et andet menneske, og slet ikke et lille væsen på 3770 gram. Du tog mig til side og viste mig, hvad kærlighed er. I mange, mange måneder havde jeg dig i mine arme, jeg kiggede på dig, jeg beundrede dig og jeg bemærkede hver en sitren i både din og min krop. Jeg ernærede dig, som jeg kunne bedst, med de kampe der lå deri. Jeg elskede dig og havde dig minimum en armslængde væk i årevis. Du ændrede mit liv og jeg vil takke dig sagte og råbende, resten af mit liv.

Hvis ikke dine enoghalvtreds centimeter skulle kunne vise mig det, hvad skulle så kunne? Du hænger ved og jeg hænger ved. 5 år, min lille Rap, der nu er så stor. Jeg elsker dig højere end ord kan komme til sin ret og jeg vil altid følge dig. Som vi så tit taler om, når savnet bliver for stort, mærker vi vore hjerter og tæller tre bank. For dig betyder det M-O-R, for mig betyder det M-I-N. For os betyder det uendelig kærlighed.

Når jeg havde dig i mine arme og dine få måneder gjorde dit ansigt rundt og tykt, var det ofte med Marie Key bragende du af højtalerne. Hendes sang, Uden forsvar passede så fint på alle mine følelser, med dig og min kærlighed til dig.

Jeg elsker dig, mere end hjertebank kan beskrive.

Din Mor

Hey, skal vi to ikke bare folde det her ud?
Stå med åbne arme, stå med smil, stå for skud
Og ikke holde det nede og ikke pakke det ind
Ikke skærme det mod regn eller sne eller vind
Tro på det kan stå selv, helt uden forsvar
Tro på det kan holde, det er så fedt det vi har
Når jeg ser det hele, højt oppe, ovenfra
Er vi to helt vildt rigtige, jeg ved det bare
Jeg ved det bare

Første gang jeg så dig vidste jeg ingenting
Jeg gemte mig bag ruder og lukkede ingen ind
Jeg passede på mig selv og fløj væk i tide
Men du tog mig til side og sagde du skal vide
Det her kommer ikke hver eneste dag
Og hvis du bare giver slip så stikker det af
Det er de ord der hænger ved mig nu
For hvis ikke os hvem skulle så ku’