Om at være nærværende

Materiel glæde og en genial donation

 

Jeg har nævnt det tidligere og jeg nævner det gerne igen: vi har nogle skønne naboer. Knap halvdelen af vores vænge er på under et år skiftet ud. Af helt naturlige årsager kan jeg ikke vurdere hvordan det var inden vi flyttede ind, men det er et skønt vænge vi bor på, med nogle dejlige naboer. Vi værdsætter hver og en! I lørdags var vi inviteret over til nogle naboer, til hygge, bål, snobrød og en øl eller to. For mig, endte det også med en forelskelse. Bevares, jeg bliver ofte (gen)forelsket i min mand, men i lørdags var det en anden slags forelskelse jeg (også) blev ramt af. Jeg så det ske ved mit første skridt i den hyggeligste udestue. Dér stod den. Lige foran mig. Kiggede mindst lige så forelsket tilbage på mig. Dybt i mine øjne. Den nærmest skreg tag mig. Grib mig. Husk mig. Jeg elsker også dig.

Kærlighed ved første blik.

Mit sofabord. Sofabordet.

Siden vores bryllup, hvor vi fik et ret vidunderligt gultæppe, der ligger ved vores sofa, blev vores gamle sofabord hen over natten både grimt, rodet, klodset, gammelt og uegnet til vores stue. Siden da har vi været enige om, at vi skulle have et nyt og jeg har derfor nærmest ikke søgt på andet på nettet, jeg har kørt landet rundt i en hel masse genbrugsbutikker og ikke mindst søgt på Pinterest for at finde bordet, som jeg så ville bygge selv. Uden held. Jeg er flere gange faldet over nogle af de klassiske teaktræ sofaborde, som jeg synes er så pæne, jeg synes bare også, at de var for dyre, omend de virkelig er fine.

I lørdags skete det så. Flere måneders søgen var forbi. Jeg fik lavet verdens allerbedste handel. Mine naboer ville enten smide det på genbrugsstationen eller sågar skære det op til brænde, hvilket føles som en slags blasfemi. Så jeg fik lov til at købe det. Endda på en måde, som giver så meget mening, at jeg ikke tror, at jeg nogensinde har gjort så fint et køb tidligere.

En donation til De danske hospitalsklovne på 20,- Det er sgu da en handel, der er til at forstå.

img_1842

Med 120,- til materialer og cirka en halv times arbejde, kom bordet lynhurtigt til at stå knivskarpt igen. Og her(!) står det så. Bordet. Min forelskelse.

Jeg er tosset med det. Og ikke mindst betalingen i den gode sags tjeneste.

img_1836

Hvis du har lyst, kan du følge mig på FacebookInstagram og på Bloglovin.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være nærværende