En dusk som jeg kan husk’

Noget af det aller sejeste ved at være flyttet i hus, er vores virkelig søde naboer. Folk her på vores vej er helt nede på jorden, søde og meget hjælpsomme. I løbet af de allerførste dage hvor vi boede her, kom stort set alle og bankede på vores dør, bød os velkomne og præsenterede sig. Alle tilbød deres hjælp enten i form af tid, nyttig viden eller værktøj. Ja, der var endda nogle der kom med ikke mindre end to plæneklippere og gav os dem – kvit og frit. Det var ret sejt. Vi flyttede jo fra en lille lejet lejlighed ud til dette hus med have – så haveredbskaber ejede vi intet af.

Naboerne kommer ofte og banker på døren i alle mulige anledninger og helt ærligt, jeg synes det er pissehyggeligt! Den anden dag kom der en nabo forbi og spurgte om jeg ikke lige kunne bruge noget persille, hun havde nemlig så meget, at hun ikke selv kunne bruge det hele selv. Så nu har jeg lige lavet noget lækkert pesto.