Min nærighed giver mig en kold mås

Råd til børn

Jeg vil vove og påstå, at jeg er et nogenlunde økonomisk ansvarlig menneske. Jeg har ikke mange penge, men vi lever heller ikke af havregrød hver dag. Vi mangler ikke noget. Altså lige bortset fra et nyt tag, ny bil, nyt køkken og en ny have. Men ellers ikke noget jeg sådan lige kan komme i tanke om.

I går svarede jeg på et spørgeskema omkring fattigdom og om at være forældre. Nu går jeg absolut ikke ind under kategorien fattig, men spørgeskemaet fik mig alligevel til at tænke over, mit valg af at få børn kontra min økonomi.

Da Tyrken og jeg besluttede, at vi skulle have vores første baby, skænkede jeg ikke vores økonomi mange tanker. Derimod talte Tyrken en del om det. Han var bekymret. Jeg havde ikke et fast arbejde, jeg var kun i et vikariat og min Tyrk havde et arbejde, hvor han havde været i 6 år. Han havde ingen uddannelse, og ville gerne have en, uden at vide hvad det skulle være for en uddannelse. Det ville han gerne have styr på inden, der kom en baby.

Jeg sagde, mente og mener, slap dog af, vi finder ud af det. Og Tyrken sagde, at jeg var alt for risikovillig, i forhold til det enorme ansvar, vi ville få, med sådan en lille baby. Måske på grænsen til at være en smule sindssyg og fuldstændig uansvarlig.

Da jeg giver Tyrken en gave, hvori der var en pakke med to narresutter, vidste han godt hvad det betød. Vi havde taget en fælles beslutningen om, at vi havde et ønske om, at blive forældre på daværende tidspunkt. Alligevel var hans første kommentar absolut ikke noget romantiskpladder. Næ nej, han proklamerede blot, at han selvsamme dag havde besluttet, at han ville begynde at læse få måneder efter.

Jeg sagde fjong, han sagde, at det nu var håbløst.

MEN!

Jeg var gravid, Tyrken begyndte at læse et fag op, vi fik en baby, Tyrken begyndte på sin drømmeuddannelse, jeg fik et fast arbejde, Tyrken blev færdiguddannet, vi købte et hus og vi fik en baby mere.

Halløj – det lykkedes.

Det hårdeste har ikke været at få økonomien til at hænge sammen, det hårdeste har været at finde tiden til at være mere sammen, præcis som jeg fornemmer, mange andre familier også bøvler med – penge eller ej. Bevares, vi har ikke haft alverden af penge, nogle gange har det også set ret skidt ud, men vi har fået det til at fungere, og vi har haft alt det, vi har haft brug for, især vores baby.

Man kan vælge at få et barn i forskellige prisklasser, her tænker jeg ikke det fysiske barn, men de ting barnet har brug for. Vi har arvet en del, købt ting på tilbud og andre ting har jeg ikke ville gå på kompromis med, og så måtte jeg finde pengene. Vi har bestemt brugt penge på vores førstefødte, men ikke mere end vores økonomi kunne klare.

Jeg var overbevist og jeg er stadig overbevist om, at vi nok skal klare os. Vi er gode til at spare på vores penge og vi er rigtig gode til, at bruge vores penge – altså dem vi har.

Jeg skal nok finde råd, til de børn, jeg har plads til i mit hjerte. Om det så er to, tre eller fem børn.

 

Ønsker du at modtage informationer omkring nye indlæg her på bloggen, kan du finde mig på Facebook, hvor der bliver linket til alle indlæg.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min nærighed giver mig en kold mås