#onsdagsskrald – krisen

Krisen, ja, den der alderskrise for de tredive år lever i bedste velgående. Det er under en uge siden jeg blev tredive og jeg har allerede været hos lægen fire gange, så mit årti er da skudt i gang med manér. Nå, men alt er bedre nu og jeg har besluttet, at den skide krise er tåbelig og skal skydes i sænk. Den skal ikke bestemme over mig og jeg har sågar hørt, at andre er nået de tredive og længere endda før mig, så mon ikke det går?! 😉

Jeg brugte min dag i går på, at være en sur lort med baskende vinger ned gennem fjæset, så kun en modbydelig væsen kunne komme ud af min stemme. Det var ikke særlig flatterende for hverken udseende eller medmenneskelig omgang. Det er heldigvis slut nu og jeg vil hente mine drenge tidligt og rode bod på i går. Vi skal lave alt det vi har lyst til også selvom det betyder, at vi skal hælde alt legetøj på gulvet og beklæde det som en slags gulvtæppe, så er det hvad vi gør, bare alle er glade. Jeg ved godt, at vi alle kan have en dårlig dag, men det gør det bare ikke mere flatterende eller mindre vigtigt at være opmærksom på.

Ovenstående tekst skrev jeg tidligere i dag, inden jeg blev grebet af entusiasmen og der tikkede en SMS ind med ordene om, at min yngste kærlighedsklump nu var vågnet. Jeg sprang i bilen og var fast besluttet hele vejen derned. Og lige her, mine damer og herrer, i sådanne situationer er stædighed ganske gavnligt for flere parter, det gode humør forblev i det gule hus, kun afbrudt af et par enkelte hængende underlæber over, at de ikke måtte dele 500 gram medister, bare de to. Jeg ved, at de ville kunne fortære sådan en sag inden jeg vil kunne nå at stave til m-e-d-i-s-t-e-r.

Krise eller ej, det går sgu meget godt.