Det viser sig #7

Lorte mor part 7362577892798

Hvad var det og hvem var det?

Hvad var det for en uoplagt, slatten karklud der forvandlede sig til et uempatisk monster? Sådan et monster, der råbte og truede med at tage slik fra sit barn? Sådan en lorte mor, som ingen har lyst til at have eller har lyst til at være.

Sådan en der fik sendt alt for mange dårlige ord sendt afsted ind i de uskyldige, store brune øjne. Ind i det lille menneske, som egentlig bare gerne ville lege med sine Paw Patrol figurer, eller læse sine bøger, som den uoplagte karklud, normalt opfordre til. Ind i en lille dreng, der ikke kan aflæse klokken og slet, slet ikke har noget ansvar for, at vi kommer ud ad døren til tiden.

Det glemte karkluden. Karkluden fik sagt noget i retningen af, for hver gang jeg skal sige, at du skal gå ud og tage dine sko og din jakke på, så tager jeg et stykke slik fra din skål til i aften. Av, mand. Luk røven, kunne den Mor jeg gerne vil være, sige til den oplagte karklud. Bare luk.

Sådan en kan jeg desværre forvandle mig til nogle gange. Og jeg er bestemt ikke stolt af det. Jeg ville ønske, at det ikke skete. Det vil alle i husstanden i øvrigt ønske.

Midt i al den kaos jeg selv fik skabt, fik jeg mig selv samlet op, så jeg også kunne samle min Rapand op. Vi fik kysset, krammet og jeg fik undskyldt i uendelige mængder, med dertilhørende flere kys og knus. Og morgenen sluttede af med, at min empatiske dreng fik sagt

Ha’ en god dag, Mor.
Jeg elsker dig, Mor.
Kør forsigtigt, Mor.

F.U.C.K.

Han skal have ti skåle med snoller i aften.

Slut.

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det viser sig #7