Om at værdsætte alenetid

Barselsbobel

Jeg har skrevet dette indlæg, inde i mit hoved i løbet af hele dagen, det har skiftet vinkel, skiftet indhold og jeg har tænkt meget på det. Mest fordi emnet har fyldt, inde i mit hoved de sidste mange måneder. Nemlig barsel. I morges pakkede jeg den lille blå bil med baby, tasker, barnevogn, mig selv, noget skepsis og en portion glæde. Jeg har nemlig taget dagsrejsen okay, det tager ikke mere end tyve minutter, men det føles næsten som en dagsrejse ind til Aarhus. Det er allerførste gang, siden Frøhopperen så dagens lys første gang, at jeg har været ude fra min barselsbobel, altså i hvert fald på den der hey, jeg har barsel, lad os mødes en torsdag og spise brunch og drikke kaffe måden. Jeg tror i virkeligheden, at det er den måde de fleste forestiller sig, at en barsel er, men det er sjældent sådan en barsel er i virkeligheden. Det afhænger naturligvis også af hvilket barn man får og hvordan moderen har det. Med mit første barn var det min virkelighed, han sov om natten, han sov lange lure om dagen, han elskede at sidde i barnevognen, han spiste – uanset hvor han sad eller hvad han fik tilbudt. Han var nem og jeg havde det godt, så det var nemt at tage ud af huset. Jeg kunne gøre, hvad jeg havde lyst til, fordi Rapanden bare fulgte med og han trivedes i det.

Denne gang har det været en helt anden baby, dermed har jeg også haft det anderledes og det har selvfølgelig gjort, at jeg ikke har været meget af sted. Og det har været okay. Jeg har ikke haft lyst til at tage nogle steder, fordi det har været nemmere at blive hjemme. Den sidste tid er der dog sket en udvikling, fordi Frøhopperen er begyndt at sove jeg bliver vanvittig, hvis jeg jinxer det nu 😉 både om natten og om dagen, han er sådan en glad dreng og det begynder at fungerer, vi har måske endda noget der ligner en rytme. Halleluja – indsæt selv en jublende-dansende-idiot-smiley, der ligner mig. Så jeg måtte vove mig af sted, ikke mindst fordi jeg har haft en slags aftale i små to år, som jeg ikke har overholdt før i dag.

Mine drenge er nemlig så heldige, at de har en skøn fætter, en fætter der kun er ganske få uger ældre end Frøhopperen. Og den her fætter, han har en vidunderlig Mor, som jeg nyder at tilbringe tid sammen med. Allerede inden vi begge var blevet gravide, talte vi om, når vi nu skulle på barsel, så skulle vi hygge os med kaffe og små babyer, gerne mange gange hver uge.

Virkeligheden blev en anden.

Men i dag skulle det være. I lørdags planlagde vi, at torsdag skulle vi af sted. Vi skulle til Aarhus, spise brunch, drikke kaffe og slentre ned gennem gaderne, imens vi udnyttede vores stemmebånd til en omgang sludren.

img_0493

Sikke en skøn dag. Babyerne hyggede sig, charmede, spiste og beundrede sine flotte mødre, der gik og var helt afslappede. Med sådan nogle nemme babyer, er det jo ingen sag, at tage på barselshygge. Hvis jeg dog bare, kunne have fortalt mig selv for bare en måned siden, at jeg havde sådan en dag i vente, så havde jeg muligvis ikke haft nær så lange og dybe render under mine øjne.

img_0497

Og så er jeg altså lige nødt til at flashe mit nye stel, som jeg fik købt lidt til i dag. Ja, det er fandeme voksent at samle på et stel, men det er altså åbenbart der jeg er kommet til i mit liv. 😉 Men er det ikke flot? Jeg er sikker på, at min pasta til aftensmad smager langt bedre nu og min eftermiddagskaffe vil også smage helt anderledes og meget bedre.

 Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at værdsætte alenetid