Wish me luck

I dag er en stor dag. Allermest for min lille Rapand. Han har nemlig sin første sådan rigtige legeaftale. Sådan en som Børnehaven har foreslået, med et barn som Rapanden kender, men som jeg kun har set i børnehaven og jeg har kun talt med moderen på grund af Børnehavens ord om, at de to drenge vil lege godt sammen og at det er en oplagt mulighed, at lave en legeaftale for de to drenge. Vi har talt om sådan en legeaftale siden august måned, men Tyrken og jeg har ikke lige vidst hvordan vi skule gribe det an eller hvem det skulle være sammen med.

Børnehaven kom os til undsætning og kom med deres forslag. Tak, børnehave.

Da jeg fortalte Rapanden, at nu var legeaftalen i hus og det er på onsdag, vi får besøg. Var glæden ikke til at tage fejl af. Han har talt ned de sidste fem dag og nej, det er ikke bare sådan en enkelt konstatering i løbet af dagen, nej nej, så let slipper man ikke med en yderst begejstret treårig. Det er sådan cirka hverandet minut vi lige skal vende denne aftale, både nat og dag. Men det gør ikke noget – de julelys, i de kæmpe store brune øjne er vidunderlige at kigge ind i og ikke mindst glædeligt svare – også femhundrede gange i løbet af døgnet.

Jeg glæder mig til i eftermiddag, allermest fordi jeg ved hvor meget min Rapand glæder sig og han er sådan en, der leger godt med alle, så jeg er ikke bekymret.
Jeg er nærmere spændt. Jeg er spændt fordi jeg ved, at i dag begynder et nyt kapitel i Rapandens liv, som også vil være definerende for hans liv. En barndom med legeaftaler, som der formentlig vil være uendeligt mange af og dernæst en ungdom med masser af aftaler, dates og andre hyggelige sammenkomster og derefter et langt, langt voksenliv med gode, dybe og vidunderlige venskaber. Jeg bliver varm om hjertet ved dén tanke, selvom jeg naturligvis også er bevidst om, at han indimellem vil brænde sine fingre, blive sur og ked af det. Dog håber jeg selvfølgelig, at han får allerflest skønne, skønne timer i selskab med gode venner.

Som Mor er det min opgave, at opstille de allerbedste rammer i alt hvad mine drenge foretager sig. Nogle rammer som jeg også i dette tilfælde kun kan håbe, at min Rapand finder sig godt tilpas i. Nogle rammer som fordre drengenes samvær og leg. Og nogle rammer som mit barn måske vil have med sig resten af sit liv, så pt. føler jeg næsten, at jeg skal til en slags eksamen i eftermiddag.

Jeg glæder mig. Jeg er spændt og vigtigst af alt – så ved jeg at det nok skal gå. 🙂