3. juledag

3. juledag – det er der vidst ikke noget der hedder, men det har jeg nu altid kaldt det. Når vi rammer den 22. december, så står al ~~nogenlunde~~ normal tidsfornemmelse ud af kurs for mig. Jeg kan simpelthen ikke finde rundt i hvilke ugedage vi har. Jeg har nogle datoer og så hedder det ellers 1., 2., 3. og 4. juledag. Det kan være en bøvlet periode for mig og ikke mindst for de mennesker jeg omgås med, da andre ikke bruge samme tidsregning. Det er først omkring 2. januar jeg bliver normaliseret og igen kan tale helt normalt med andre mennesker.

I dag er Tyrken kørt hjem. Han skal hjem og kigge til huset efter Urd raserede i går og så skal han på arbejde i eftermiddag. Drengene og jeg er fortsat i Vestjylland, vi skal lige have den sidste julefrokost med. Det er første gang vi er husejere, imens en orkan eller vindstød af orkanstyrke rammer landet. Det giver pludselig nogle helt andre bekymringer, når det blæser med den styrke, imens man ejer et hus og ikke bare kan ringe efter en vicevært mandag morgen, hvis noget er gået i stykker. Tilmed har vi heller ikke været hjemme i knap en uge, så vores tanker har været en del ved vores gamle hus både med hensyn til indbrud i julen og det sidste døgns tid med Urd. Tyrken sendte mig følgende billede.

Heldigvis er legetårnet ikke gået i stykker, men det er en høflig påmindelse fra de højere magter om, at vi snart skal have legetårnet sat ordentlig fast. Som i meget snart.

I morgen skal drengene og jeg også hjem, men inden skal vi lige have årets sidste julefrokost med. Julefrokosten skal heldigvis holdes hjemme hos mine forældre, så vi har alle vores ting, vores værelser og ikke mindst vores senge. Det er nemt og bekvemt. Der kommer en anden dreng, som Rapanden kan lege med, det glæder han sig naturligvis til. Jeg ser frem til at se nogle af mine allerbedste venner. Høre god musik, spise dejlig mad og måske snige en en enkelt kold bajer indebords. Der er ikke meget at være sådan rigtig utilfreds over.