Om at mærke sin mavefornemmelse

For nogle mennesker kan være svært at følge sin mavefornemmelse. Det kan endda være svært overhovedet og mærke sin mavefornemmelse, give sig selv lov til lige at mærke efter for derefter at handle på den. Det kan der være forskellige årsager til.

For mig, som Mor er det helt vildt vigtigt, at jeg lære mine drenge, at de skal mærke efter deres mavefornemmelse, føle den sådan rigtigt og følge så deres mavefornemmelse. Det gælder såmænd både i stort og i småt.

Her til aften, da vi ringede til Mormor for at sige godnat, udspillede følgende samtale sig:

Mormor: skal vi ikke spille bogstavspillet og regnespillet på lørdag, når Mormor og Morfar kommer op til jer?

Rapanden: vent lige, Mormor, jeg skal lige spørge hvad min mave, han siger.

…

Mormor: du kan bare tænke over det, så finder vi ud af det på lørdag.

Rapanden: jeg har mærket efter i min mave og den siger altså ja. Så vi kan godt spille spil på lørdag.

Min krop var ved at revne af stolthed over min lille mand. Jeg er pjattet med, at han mærker efter på den måde. Det er der mange mennesker, jeg selv inklusiv, der kunne lære meget af. Nu er kunsten for mig, at sikre mig, at han holder fast i den egenskab. ~~Og lære af det selv.~~