En status på livet

Jeg tror, at det er sundt og gøre status over livet i ny og næ. I den sidste tid har jeg spekuleret lidt over min egen tilværelse På godt og på ondt. Mest godt, heldigvis.

Mit indre jeg

Jeg er overvejende glad og positiv. Jeg nyder livet og nyder, hvor priviligeret jeg er. Om fjorten dage, har vi boet i vores gamle hus i et år og det giver mig en ubeskrivelig glæde. Jeg elsker det. Jeg elsker, hvad det gør ved mig og min familie og hvilke muligheder det giver os. Især på disse forårsdage niver jeg mig i armen, for at sikre mig at det er rigtigt, at alle de gule mursten rent faktisk er vores. Jeg får en lille knude i maven over, at min barsel snart er slut, om jeg nu har nydt min barsel nok og har værdsat den nok. Allermest føler jeg nu, at jeg har fået rigtig meget ud af min barsel og stiller mig selv spørgsmålet, om jeg vil kunne undgå knuden, eller om jeg hellere skal accepterer den og glædes over alt det dejlige min barsel har givet mig.

Mit korpus

Vejer for meget. Og jeg fatter det næsten ikke. Ellers er det jeg egentlig ikke fatter, at min skæve fingre altid finder vej til en plade chokolade og i hvilket imponerende tempo, jeg kan indtage sådan en sag i. Stående applaus til mig, tak. Mit ellers krøllede hår, er lidt for fedtet og alt for tyndt og efter jeg kom til at nærstuderer mit fjæs, opdagede jeg til min skræk, alle de ekstra linjer der har sat sine kroniske aftryk. -sådan en baby, kan inddirekte sætte sine spor, skulle jeg hilse og sige. Tak, Frø. Nå, men mine store øjne har stadig den samme grønne farve, som de alle dage har haft. Og opstoppertuden er også intakt. Tak, for det.

Mit rod

Mit rod i hovedet er enormt, næsten så enormt som mine børns rod er på gulvet. Jeg rydder op, både i mit hoved og i hele huset hver eneste dag og alligevel er der rod alle vegne. Det er mig en gåde. Til gengæld har jeg ryddet op i vores carport, så nu kan barnevognen lige klemmes ind – ja ja, jeg kan godt.

Min økonomi

Er en sørgelig sag. Mine surt tjente penge (som egentlig ikke er surt tjente, eftersom jeg modtager penge for, at være sammen med min lille babyfrø), bliver brugt hurtigere end jeg kan tjene dem. Det er i virkeligheden dumt, men jeg skal nok lære det, når jeg bliver sådan rigtig voksen. Ikk? Men vi får da mad, selvom vi får slukket vores fryser i utide, vi har også bomuld på kroppen og nogle gange bevæger vi os også i bad. Omend det er utæt, så har vi da også tag over hovedet. Jo jo, vi er vildt ansvarlige.

Søvn

Ikke forstået.

Planter

Jeg har holdt gang i dem alle, måske er en enkelt eller måske to, (eller …) på vej til at blive en smule brune i kanten, men jeg gør hvad jeg kan for, at holde alle i live. Kan man egentlig søge barsel til sine planter? -det er trods alt også en organisk sag. Giv mig lige et praj, hvis du har erfaringer med det?

Min familie

Efter Tyrken og jeg blev beriget med endnu et familiemedlem, så vi blev fire mennesker i vores lille firkløver, har jeg følt at det hele er faldet på plads. Vi havde det også dejligt, da vi var en trekløver – bestemt, men ønsket om et barn mere var stort og det lykkedes og det er jeg ovenud lykkelig for. Ikke bare fordi, det skal man være, men sådan helt ind i knoglerne elsker jeg, at vi nu er fire. Mine drengebørn er meget forskellige, som nat og dag, men ikke desto mindre elsker jeg mine drenge lige højt og de elsker hinanden ubeskrivelig højt. De kan efterhånden begynde og lege sammen og det er i lige præcis de øjeblikke, at jeg mærker den usigelige lykkefølelse og at det hele giver mening. Selv de søvnløse nætter kan måske give mening.

Så alt i alt går det sgu da meget godt. Bum.

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.