Min lillebror er blevet student

I dag er min lillebror blevet student. Student. Hvordan skete det? Det er ikke udmærkelsen som student der kommer bag på mig, det er nærmere hvordan og hvornår han groede sig så stor, at den næste fødselsdag han skal fejre, er sin tyve års fødselsdag og nu står han oven i købet med den fineste hue, jeg nogensinde har set.

Jeg fatter det ikke helt. Og græder næsten ikke. Jeg kan huske så tydeligt, da jeg så den smukke baby, der kun var tyve minutter gammel. Lille, fin og med mørkt hår. Han har altid haft travlt i verden, undtagen når han skal op ad sin seng. Han er et fint, fint menneske og jeg har den dybeste respekt for ham. Han er sej. Han er det mest godmodig menneske jeg har mødt og det beundre jeg ved ham. Ham, min lillebror, som er højere end jeg.

Ham. Ham jeg har kendt alle de leveår han har haft. Jeg har fulgt intenst med og blandet mig i mere eller mindre grad. Jeg har elsket ham og tænkt på ham hver eneste dag. Mine børn er vilde med ham og han med dem. Der er en enorm kærlighed blandt os, som jeg værdsætter og det samme gør mine drenge.

Min lillebror.

Som er student.

Jeg fatter det stadig ikke. Og jeg græder næsten ikke.

Min lillebror.