Det viser sig #9

Vind i håret og vin i ganen

I aften skal jeg til sommerfest sammen med mine kollegaer. Vi skal have lækker mad, god vin og udveksle masser af smil og grin. Vi skal sikkert tale om arbejde og om vores private liv og alt derimellem. Det bliver skønt.

Jeg har altid værdsat at have kollegaer. Kollegaer er noget særligt. Det er dem der ved hvad ens hverdag nogenlunde går med. De ved hvornår hinanden møder og har fri, hvornår der er aftenmøder og hvornår der er noget der er ekstra trættende og hvornår energien er i top. Det er kollegaer der ved, om man er kaffedrikker eller tedrikker, med eller uden mælk og hvor stort ens forbrug er. Det er dem der uden tvivl allerbedst kan nikke genkendende til ens arbejdssituation og udvise forståelse. Nogle dage bruger jeg flere timer sammen med mine kollegaer end jeg bruger sammen med mine børn, så de er selvsagt en stor del af mit liv. Jeg er heldigvis heldig med mine kollegaer, fordi jeg kan lide dem. Vi er enige og vi er uenige, præcis som det er med alle relationer.

I aften består læringen i at vide om ens kollegaer er til hvid- eller rødvin. Om de er til forret, hovedret eller dessert. Og om de er til at danse eller hænge ud i baren.

Det bliver en fest. Det bliver sjovt. Og det bliver helt sikkert et samtaleemne på mandag.

Vind i håret, mad i maven, vin i ganen og smil og grin helt indtil vores kinder gør ondt.

Jeg glæder mig.

img_1444

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det viser sig #9