Mine weekendplaner

Inden jeg når til denne weekends planer, vil jeg først skrue tiden et par år tilbage.

For et par år siden fandt jeg ofte mig selv i følelsen af at have for travlt, have alle mine weekender booket, føle at jeg ikke kunne være hundredeprocent tilstede i mine gøremål og brokke mig over alle de ting, jeg selv, weekend efter weekend fik proppet ind i min og vores kalender. Tyrken fik også ofte sved på panden og lagde afslapning ind i vores weekender. Lige lidt hjalp det, fordi jeg alligevel fik ordnet, at vi alle kom af sted. Igen og igen. Midt i alt mit brokkeri blev jeg ærligt talt allermest træt af at høre på mig selv.

Jeg tog det op til overvejelse. Skal jeg skrue ned eller skal jeg finde ud af hvorfor jeg får planlagt så mange arrangementer.

Hvis jeg tænker tilbage på min barndom, har mit barndomshjem altid haft dørene åben. Så der var ofte mennesker. Mange mennesker. Det var allermest vidunderligt og jeg nød det. Døren var alle dage åben for mine venner og det var der en enorm frihed i. Nogle gange husker jeg alligevel, at jeg tænkte, at det kunne være hyggeligt at spise aftensmad alene, bare mine forældre, min lillebror og jeg selv. Jeg er naturligvis blevet præget hjemmefra. Jeg får ligesom mine forældre energi af, at være sammen med andre mennesker. Dét har jeg taget med hjemmefra og det kan jeg naturligvis ikke undvære og jeg har efterhånden lært at værdsætte det.

For mig er tanken om en weekend helt uden planer skøn. Bare kun i ganske få minutter, så melder der sig en rastløshed. En rastløshed der gør at jeg på forunderligvis får lavet nogle planer hurtigere end lynets hast. Ud fra den betragtning besluttede jeg for nogle år siden, at jeg skulle klappe kaje og nyde, at jeg er så priviligeret, at jeg har så mange skønne mennesker omkring mig, at jeg ønsker. at bruge mine weekender sammen med dem.

Jeg fornemmer helt klart, at Rapanden har præcis det samme sociale gen, som jeg. Efter vi blev endnu en i husstanden, har tingene ændret sig og vi prioriterer at være hjemme en kende mere end vi har tidligere, hvilket vi alle fire nu værdsætter.

Tilbage i februar kiggede vi fremad i vores kalender og kunne se, at vi i knap fire måneder havde planer alle fredage, alle lørdage og alle søndage. Bare tanken gav os sved på panden, men vi måtte holde tungen lige i munden og følge med, nyde det og være tilstede i det.

Da vi i søndags, sent aften, kører hjem fra festival, helt trætte, matte og med en stemme der var hæs, så vi bare frem til denne weekend, som var blank. Helt blank. Ingen planer. I.N.G.E.N. Jeg kunne se Tyrkens afslappede og meget veltilpasse smil brede sig i det pæne ansigt. Han så virkelig frem til denne weekend. Og det gjorde jeg også. Altså lige indtil jeg 12 timer senere blev inviteret til en festival med tilhørende koncert og muligvis en fadøl i sigte, så kunne jeg sagtens vælge.

God røv og god weekend. Med eller uden planer. 😉

[wpsocialite]