En langsom weekend

I torsdags spurgte Tyrken, så pænt det nu er muligt at spørge om sådan noget, om drengene og jeg ikke havde lyst til at tage ud af huset – sådan cirka hele weekenden. Han har en eksamensopgave, der ikke er så let at skrive imens der er en baby, en spørge Jørgen og en snakkende kæreste i huset.

Jeg greb muligheden. Så i fredags pakkede jeg bilen og drengene for så, at suse afsted til Vestjylland. Uden vi ellers havde nogle planer herover. Oftest når vi er herover, har vi et tæt pakket program. Pakket så tæt, at det er planlagt i minutter. Det er praktisk, men det er ikke altid fordrende for at skabe en weekend- eller ferie stemning.

Det blev der lavet om på denne weekend! For drengene og mig i hvert fald. I går eftermiddags spurgte jeg mine forældre, om de var trætte. Hvortil de enstemmigt svarer Ja, det er et andet gear. Det kan jeg kun være enig i. Bortset fra at de er gået syv gear op, hvorimod vi er gået syv gear ned.

Vi alle tre bliver også vartet op i hoved og røv ~~okay, jeg gør ikke i sidstnævnte~~, men de andre to gør. Køleskabet er fyldt med mad, som vi kan lide. Hver gang der bliver sagt værsgo, er det mindst éns livret der bliver serveret og resten af os er tænkt ind, så alles behov bliver dækket. Nu lyder vi kræsne, det er vi slet ikke, vi er bare helt vildt forkælede.

I torsdags vidste jeg slet ikke, at det lige præcis var sådan en weekend jeg havde brug for. En langsom weekend, sammen med mine drenge, min familie og så i Vestjylland. Hvis bare Tyrken havde været med, så er det opskriften på en helt perfekt weekend for mig.