Otte løgne

For at dette indlæg ikke skal blive det mest ynkelige indlæg til dato, så er jeg nødt til at lyve. Så ethvert punkt vil være fyldt med løgne og ironi – jeg håber, at I kan tage det. 😉 Den festival som jeg, hvis jeg nu ikke havde haft en lille baby, ville have delaget i begynder i dag, hvilket giver mig nogle refleksioner over den weekend jeg kunne have haft, kontra den weekend jeg nu får.

Festival? Nej tak, det gider jeg simpelthen ikke bruge min tid på, det er da mest meningsløse jeg kan forestille mig. Det er jo bare latterligt fulde mennesker, der lytter til musik, danser og griner. Jeg har langt mere spændende ting, jeg hellere vil bruge min februarweekend på.
Kolde fadøl? Ej, de er så kolde, at det er ubehageligt at få ind i min mund. Der er også brus i sådan en helt kold og nylavet fadøl, det er ikke rart at få ned gennem halsen, det kilder og kan give mig hikke. Og efter halvandet år(det er faktisk ikke engang løgn) uden fadøl, så er der altså ingen grund til at begynde nu. Vand er også meget sundere.
Sove længe? Nej, nu må jeg le. Sove? Det er spild af tid. Hvis jeg nu bare nøjes med at sove få timer, så får jeg mere ud af dagen, end jeg gør, hvis jeg nu sov længe.
S p i l d a f t i d !
Ses med mine venner? Ellers tak du. Dem gider jeg slet ikke kigge på! Nej, heller ikke selvom der er flere af dem jeg ikke har set i mange måneder. De er alligevel så irriterende. De er pæne, har indhold i deres liv, har det ene spændende samtaleemne efter det andet og det gider jeg slet ikke bruge min tid på.
Lytte til musik? Av, siger jeg bare. Av, mine stakkels øre. Jeg har ingenlunde lyst til at lytte til musik, og da slet ikke mine yndlingssange, ej heller min yndlingskunstner. Jeg kan jo risikere at få en sang på hjernen, sprunget mine trommehinder eller værst af det hele, jeg kan risikere at klappe i takt. Ikke tale om. Stilhed er mere mig.
Grine? Er du da fuldstændig sindssyg! Jeg har ikke brugt mine mavemuskler i fire år, og jeg har da ikke tænkt mig at begynde nu. Og for ikke at tale om mine basunkinder, dem må jeg skåne og ikke ødelægge med noget så intetsigende som at grine.
God middag en lørdag aften, sammen med min Tyrk? Ej, jeg skal jo passe den slanke linje og ikke ødelægge den med god mad, rødvin og dessert.
Jeg må konkludere, at det er et godt og passende valg, at jeg ikke skal til festival i weekenden, der er da intet godt at sige om sådan et arrangement.