Et kulturelt kaos

Det er min tirsdag

img_6520

Det var tæt på. Det var alt for tæt på.

I nat frygtede jeg, at mine tirsdagsplaner skulle ændres.

Her i min lille barselsboble, er tirsdag den vigtigste og den bedste dag i løbet af ugen. Jeg elsker mine tirsdage. Der er ingen der må lave om på mine planer om tirsdagen.

Tirsdag er nemlig min dag, sammen med min mødregruppe. Nogle vil måske tro, at det er sådan noget jeg gør for min lille baby, så den kan blive socialiseret og andre smarte ting. Men næ nej, det er så jeg kan tale med voksne mennesker, drikke en masse kaffe, spise unaturligt meget chokolade og slik og få noget voksenstimuli.

Det er MIN dag!

I nat havde mine to børn åbenbart, lavet en snedig plan om hvor lidt søvn de, sammen, kunne sørge for, jeg fik. De skiftes nemlig til at tage tjansen med, at holde mig vågen. Jeg må give dem, at de både er vedholdende og meget dygtige til, at holde mig vågen om natten. Ja, også om dagen. Faktisk er de generelt bare smadder dygtige til at holde mig vågen.

Så tak for dem. Jeg har pt. langt flere vågne timer end jeg nogensinde har haft.

Men så nemt får de mig ikke ned med nakken. Jeg fik min voksenstimuli. Jeg fik min kaffe. Jeg fik min søde tand stillet okay, der skal mere til, end sådan et par kilo chokolade, men tæt på. Og som en sidebemærkning fik min baby, da også kigget på nogle artsfæller og fik sig blæret med, at han nu kan trille. Sej baby.

 

Ønsker du at modtage informationer omkring nye indlæg her på bloggen, kan du finde mig på Facebook og på Bloglovin, hvor der bliver linket til alle indlæg.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et kulturelt kaos