Noget med nissegaver og en tilbudsbajer

I går fik vi pakket de sidste nissegaver ind, måske på tide den 1. december. 46 gaver er alligevel en del og lidt af et projekt. Jeg fik min Tyrk overtalt til at hjælpe mig.

Vi hældte alle sagerne ud af poserne, ud på gulvet for at skabe os et overblik. Som om, man kan få et overblik og så latterligt mange ting. Så knappede vi en kold tilbuds bajer op, til at hjælpe os igennem projektet. Bajerne, dem drikker vi i øvrigt alt for få af for tiden.

Frøhopperen behøver jo absolut ikke nissegaver, Rapanden fik det ikke i den alder. Men vi synes ikke, at vi vil fortælle Rapanden, at Nissen er et dumt og nærrigt svin, der ikke gider lave gaver til hans lillebror. Så Nissen har altså anskaffet sig 48 gaver.

Jeg elsker hele konceptet med Nissegaver. Det er det hyggeligste i hele verden. Og jeg tænker tilbage på mine egne nissegaver, som jeg fik indtil jeg var 19/20 år, med stor fornøjelse. Mine forældre spurgte mig hvert år, om jeg stadig troede på Nissen. Jeg ville da være mere end almindelig dum, hvis jeg svarede nej til det spørgsmål. På et tidspunkt blev jeg også spurgt, om jeg hellere ville have adventsgaver, men jeg kan bedre lide de små hyggelige gaver.

Jeg troede oprigtigt på Nissen og Julemanden, indtil jeg var et stykke over ti år gammel. Selv efter jeg havde fået at vide, at han ikke fandtes, så troede jeg stadig på ham. Jeg tænkte, at det var for vildt, hvis så mange mennesker, kunne blive enige om den samme løgn. Jeg påstår ikke, at jeg var et særlig klogt barn. 😉

Det er også hyggeligt at været blevet så voksen, at jeg nu har et tæt samarbejde med Nissen og være behjælpelig med gaverne.

Det var ret hyggeligt, at sidde på køkkengulvet og pakke alt for mange gaver ind sammen med min Tyrk. Vi fik talt mere sammen, end vi har gjort i månedsvis. Uden forstyrelser af børn, teknologi, kat eller andre ting. Vi var bare sammen – med vores tilbuds bajer og gaver.

Følg mig på Facebook og på Bloglovin.