En kærlighedserklæring #1

1. december


 

Så kom 1. december endelig. Jeg er selv ret pjattet med julen, men som med så meget andet, så får julen lige en ekstra dimension, med børn i huset. Det er ret fedt.

Jeg ved ikke hvem der var mest spændt i morges – mine børn eller mig. Jeg vågnede en time inden mine børn og sad utålmodigt og ventede på, at især Rapanden vågnede.

Nissen havde på mystisk vis, været forbi vores gamle hus. Både for at smage på risengrøden, vi havde sat frem i går aftes efter vi havde spist aftensmad. Men han havde også været forbi med et par gaver i strømperne.

img_6639

Rapanden synes, at det er hyggeligt og sjovt, men også en smule uhyggeligt med alle de nisser og julemanden. Fordi han synes, at det er lidt uhyggeligt prøver jeg på, at holde igen med en masse historier. Til stor ærgerelse for mig, men det er vel på barnets præmisser?!

Til gengæld er Rapanden ret stor fan af både adventskransen og kalenderlyset. Mest fordi han på den måde, kan tælle ned til juleaften. Han er meget spændt på, at få et juletræ sat op, få det pyntet og se gaverne, der skal ligge under det. Ihh, hvor er det spændende, med alle de ting der skal ske her i december og ikke mindst følge Rapanden gennem julemåneden.

img_6640

Okay, jeg indrømmer det. Det er nok mig der er mest spændt i disse dage.

Dog er jeg også meget bevidst om, at mit lille menneske bliver bombarderet med indtryk i løbet af denne måned og det lille hovede kører på højtryk med alle de spændende ting og sager der sker. Så eftermiddagen blev brugt på sofaen.

img_6643

Følg mig på Facebook og på Bloglovin.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En kærlighedserklæring #1