Min mand er blevet 30 år

30 år. Er han blevet. Ham min mand. Min Tyrk. Siden min Tyrk og jeg mødte hinanden, har vi joket med, at han er meget ældre end jeg. 7 måneder ældre, kan være meget. Hvis altså vi taler om en bolle med en skive ost, der ligger på bordet. 7 måneders aldersforskel, er knap så meget. Dagen er gået i så langsomt et tempo, at selv en snegl ville blive rastløs. Så kan du jo overveje, hvordan min krop har det 😉. Hvad man dog ikke gør for kærlighed. 😉

Dagen begyndte med, at Tyrken kom hjem klokken tre i nat, med alkohol i blodet og var blevet ramt af en omgang træthed, så dagen behøvede ikke at begynde i vores børns tempo, som er klokken for tidligt til at rumme tømmerdrenge. Det gav mig heldigvis lidt ekstra tid til at bage boller og lave alt for mange pandekager. Tak, tømmerdrenge, jer kan man nu altid regne med.

Eftermiddagen er gået med, ingen ting. Det samme er vores aften, intet. Nu ligger alle tre drenge og sover i deres senge, imens sidder jeg og nyder stilheden med en kop kaffe, som burde være et glas rosé, imens jeg lige tager mig friheden til, at værdsætte de tre mennesker jeg har aller nærmest i mit liv.

Se dem lige hva’. De er mine. Billedet er taget i eftermiddags fra vores langsomme dag. Trods den energibombe jeg har i mine ben pt., så indrømmer jeg blankt, at det har været dejligt at nyde en langsom dag med én eneste forpligtelse, at opvarte min Tyrk. Han ønskede kun samvær. Og et par fodboldstøvler. Og take out til aftensmad.

Tjek.

Det var bare lige det. God søndag.

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.