Græsenke

Jeg har netop været inde ved Frøhopperen for hundredeogsyttende gang, givet ham en sut og et øre, så han igen kunne overgive sig til søvnen. Den lille bandit er blevet langt bedre til at sove, end jeg før har nævnt her på domænet. Selvom han er blevet bedre betyder det dog ikke, at han ikke vågner sådan cirka hver tyvende minut. Men hey, det er stadig en forbedring end de første otte måneder af den lille drengs liv. Og det gælder om at holde fast i det positive.

Jeg har jo levet som græsenke siden torsdag. Jeg har hele tiden sagtens kunne unde min Tyrk at være afsted, og som jeg sagde til ham i går jeg håber, at du nyder at være afsted. Sover længe, sover meget, spiser og går i bad når du har lyst og slår dig løs sammen med dine venner. Jeg misunder ham, på den der helt igennem kærlige måde. Jeg har nydt at være alene, omend jeg lørdag, hvor det bryllup vi begge var inviteret til løb af stablen, havde det lidt stramt og sendte min Tyrk, bruden og gommen mange tanker. Jeg er glad for, at de alle havde en vidunderlig og uforglemmelig bryllupsdag.

I går eftermiddags blev min Rapand hentet, han er på ferie på en flyveplads sammen med et hold Bedsteforældre. Der er kun én regel når de er på flyvepladsen og det er, at de skal spise én is om dagen. Det mente Rapanden nu godt, at han lige kunne klare. I dag har jeg modtaget en stak billeder, mere eller mindre pædagogisk korrekte, men med kærlighed, nærvær og hygge i overflod.

Alt er godt og alt er dejligt.

Dagene som græsenke er ved at nå til vejs ende, om ganske få timer vender Tyrken hjem og i morgen eftermiddag kommer Rapanden også hjem. Jeg ser frem til, at vi alle fire igen er samlet.

Tyrken skulle have været kørt hjem med DSB, i stedet kører han lige nu et eller andet sted på Sjælland i vores nye bil. Yay!

Ha’ en dejlig mandag aften.

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.