Så længe jeg lever

En kærlig gestus på en mindre god dag

Nogle dage går det godt, andre dage går det lidt mindre godt og nogle dage er det helt ad helvedes til. I dag er en dag, der går lidt mindre godt og alligevel, er det til at rette op på ved bare en lille kærlig gestus. Vejret har afspejlet mit humør ret fint, lige fra solskin til haglbyger, fra vindstille til blæsevejr og fra lyst til mørkt. Livet skal gøre ondt, siger man, i hvert fald hvis det også skal mærkes, når det går rigtig godt. Jeg tænker, at jeg har noget dejligt i vente. Sådan nogle overvejelser kan med rette gøres, når øverste etage mest af alt har udviklet sig til et overophedet analyseinstitut, der ikke kan finde sin retning.

Hjernen, strategier, mekanismer. Kært barn, har mange navne. Alle aspekter fylder mine tanker i tiden, både egne, mine kæres og andre mennesker, der er mere perifert. Det er et interessant felt og det kan give mening, når livet tages op til overvejelse med mening, retning, udsigt, positive og negative sider. Jeg tror på, at det er sundt at vurdere og ikke mindst revurdere sit liv i ny og næ, det er ikke altid lige sjovt, men ikke desto mindre vigtigt. Nu skal det ikke lyde som en klagesang, jeg har meget at været tilfreds med og det er jeg også, samtidig med at jeg er et mennesker, der ikke udholder at være i stilstand. Det vil min mand især skrive under på, både på godt og på ondt. Som jeg har skrevet lidt om HER, kan jeg have en rodløshed i mig, som har været min hæmsko, men som også er min styrke og mit drive. I en alder af tredive år har jeg fundet min base og min holdeplads – nemlig mine børn, min mand og mit hus, men der er naturligvis mere der skal ske i mit liv og nye drømme indfinder sig i mit sind. Bogstaveligt drømmer jeg rigeligt i tiden om fremtiden og om hvad der skal fylde min dagligdag og hvad der skal være de helt store momenter i mit liv. Hvad skal der ske, hvad skal jeg inspireres af og hvordan skal jeg drive mig selv videre i livet. Hvad skal mere gøre mig glad, hvad skal holde min tankevirksomhed i skak og hvad er næste store mål? Jeg ved det ikke, men jeg tror på, at noget spændende er i vente.

Imens vil jeg tage mig den frihed og drikke varm kakao med skumfiduser, sammen med mine yndlingsmennesker. En kærlig gestus, på en onsdag aften, kan varmt anbefales.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så længe jeg lever