Jeg blev lillesøster, da jeg var 15 år

Guflagkage

SUKKER-ALERT!!!

Her er der hverken tænkt på flade maver, slanke ben eller stabilt blodsukker – til gengæld er smagen valgt nøje og er ren dejlighed for smagsløgene. Så hold på mundvandet, i løbet af de tyve minutter det tager at bikse denne guflagkage sammen.

Jeg havde ikke megen tid, da jeg skulle bikse en lagkage sammen til min svigermors fødselsdag og eftersom jeg ikke har forsøgt mig med lagkagekunsten tidligere, følte jeg mig på udebane. Alligevel synes jeg, at jeg klarede det ret godt og derfor vil jeg lige dele mit bud på en lagkage.

12 stykker pr. lagkage

Ingredienser

Lyse lagkagebunde (de kan jo bages selv, jeg købte dog de billigste i Rema til 8,5,-)

Chokocreme

200 gram rutebiler

1/4 fløde

Flødebolleguf

12 Sambaflødeboller

Hindbærmousse

Frosne eller friske hindbær

200 gram makroner

1/4 fløde

Pynt

Friske hindbær

Friske blåbær

Dumle snacks

Nestle crunch white

Friske jordbær

Sådan gør du

Hindbærmousse. Bring hindbær i kog i en gryde. Kog dem ved kraftig varme indtil de er gennemvarme og med struktur. Tag gryden af varmen og hæld hindbærene i en skål, som stilles i køleskabet eller fryseren. – vend af og til, indtil det er kølet helt ned. Imens hindbærene køler, begynder du at lave fra nederste lag på lagkagen.

Chokocreme. Knus rutebilerne – jeg brugte min foodprocessor, men det kan også gøres i en pose, hvorpå du slår med for eksempel en kødhammer. Pisk fløden stiv. Vend forsigtigt rutebiler og flødeskum i en skål. Placer en lagkagebund på fadet du vil servere lagkagen på. Fordel chokocremen på nederste lagkagebund.

Flødebolleguf. Blend 12 flødeboller – jeg brugte min foodprocessor, men måden hertil er underordnet også alt efter hvilken struktur du ønsker. Placer endnu en lagkagebund, inden du fordeler flødebolleguffen. Flødebolleguffen synes jeg var klæg og stiv, men det lykkedes mig, at få det jævnt fordelt.

Hindbærmousse. Pisk fløden stiv. Knus makroner – jeg brugte min foodprocessor, men en pose og en kødhammer kan gøre det samme, med blot en enkelt tilføjelse af muskeltræning til din (kage)arme (jeg finder selv ud;). Vend dine hindbær og knuste makroner i flødeskummen og fordel så massen på øverste lagkagebund.

Pynt. Kun fantasien sætter grænser – jeg købte noget jeg selv kan lide og en blanding af sødt og surt. Jeg pyntede med friske hindbær og blåbær, hvid chokolade og Dumle på toppen af kagen. Langs kanten pyntede jeg med skiveskåret jordbær og blåbær.

Velbekomme. – lad mig høre, hvad du synes om den?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg blev lillesøster, da jeg var 15 år