Tanker, rim, straf og et godt liv

Tankerne går og går – de både flår og laver sår. Omend min hjerne straffer mine tanker, har jeg et vidunderligt liv med dejlige mennesker. Det husker jeg de fleste dage og så er der de andre dage. Den seneste uge har jeg allermest gået rundt i mine gnavne tanker, banket mig i hovedet og ikke været rar ved mig selv – hvis jeg var min egen ven, ville jeg slå op, gøre det forbi og ikke anse min ven med en værdi.

Det skal være slut, mest bare fordi det er dumt og nytteløst. Vi skal behandle os selv, som vi gerne vil behandles og behandler de mennesker vi har kær, bedst som vi har lært. Min mand siger, at jeg er god og mine drengebørn elsker mig betingelsesløst – det er trods alt dem der betyder allermest. I aftes mærkede jeg mit gode humør, da jeg var sammen med gode damer og grin. Jeg mærkede at alt er fint og et bump på vejen blot gør klogere og bagefter føles bedre. Jeg ønsker ikke, at være tarvelig mod mig selv og derfor skal det være slut.

Så i morgen vendes skuden og det er altså en god dag. En dag hvor vækkeuret ringer klokken 5, jeg har tidlig weekend, så jeg kan hente mine børn tidligt. En dag hvor jeg har besluttet, at vi skal have min livret til aftensmad, vi skal hygge os alle fire og nyde hinanden. Lige inden vi splittes op lørdag morgen, Tyrken skal til København og drengene og jeg drager mod Vestjylland, på familiebesøg, hygge og den friske luft.

I morgen er en god dag. En god dag er i morgen. I morgen.

Kærlighed til dig
-Johanne