Overskudskæreste, eller…

Så så man lige mig være produktiv i køkkenet, jonglerer med at lave aftensmad og bage kage, som Tyrken skal have med på sin sidste arbejdsdag i morgen, samtidig med at jeg underholdt to unger.

Det lyder helt vildt overskuds agtigt og det er også helt vildt meget løgn – altså at det er overskudsagtigt!

Jeg fistre bare rundt, imens jeg intet begreb har om hvad jeg egentlig laver. Jeg aner ikke om jeg hælder mel, pasta eller mælk op i skålen til kagen, jeg giver Rapanden sutten og glemmer at give Frøhopperen ble på. Jeg kommer til at drikke modermælk fremfor kaffe, brænder aftensmaden på og smider kagen, der ikke skal i ovnen, i ovnen alligevel. Jeg lugter succes efter succes her. Ikke rigtig vel?

Det er som om, at selv når det virker mest uoverskueligt og jeg skal nå lidt for mange ting, på alt for kort tid, så lykkedes det alligevel næsten i hvert fald. Og halløj, der var kun ét barn, ud af to, der knaldede hovedet ned i gulvet. Det er vel en okay succesrate, hvis altså man ikke lige er matematiker, og dét er jeg jo ikke.

Jeg fik lavet to lækre kager, til gengæld fik jeg lavet den mest simple røvkedelige og yderst budgetvenlige aftensmad.

Jeg lavede den kage jeg kan finde ud af og den kage, som alle elsker, når først de smager den, nemlig cheesecake. Den tager tyve minutter at bikse sammen og smager, som om man har stået i køkkenet i timevis – så den lyder langt mere overskudsagtig end den i virkeligheden er. Der er ikke meget at være modstander af i den sætning.

Det kan ikke ses, at de er prøvesmagt, med klør fem, to gange, vel?

Med to ret lækre kager til Babas arbejde, så gør det ikke noget at aftensmaden så således ud, vel?

Til gengæld havde vi det total sjovt sammen imens vi spiste – vi sad også ved bordet i en time ja en hel-fucking-time. Timen bød blandt andet på et par konkurrencer, den ene var at finde ud af, hvem der var sejest til at fylde pastaerne med avokado og ketchup (overraskende god kombination, i øvrigt), en anden var, hvem der mon kun sige spis din mad med den mest uhyggelige stemme. I kan selv gætte vinderne.

Nærvær er vel mere vigtigt end spændende aftensmad? 😉

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.