Galning eller fornuftig?

F.U.C.K.

Hun nærmer sig. Det uundgåelige er ved at ske. Jeg mærker svedperlerne i hårgrænsen, jeg kan ikke holde mine hænder i ro, men jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af dem. Varmen i min krop stiger og mit hjerte banker hurtigere og hurtigere. Jeg kan ikke få nogle ord ud af min mund, jeg kigger bare. Holder ham tæt ind til min krop og forudser hvad der er ved at ske.

Hun smiler kærligt.

“Må jeg holde ham?”

Er du fuldstændig sindssyg. MIN lille baby. Han er min. Det er sgu da mig der har båret ham i ni måneder. Jeg er moderen. Han skal da kun holdes af mig, han skal kun kigge på mig, han skal kun lugte til mig. Det er i øvrigt kun mig der kan finde ud af det. Der er jo ingen anden, end mig, i hans lille liv. Jeg vil gå under kategorien: verdens dårligste mor. Han bliver et rundebarn. Det kan jeg da ikke byde mit barn. Jeg har jo lige fået ham. Hvordan kan du overhovedet tænke på, om du må holde ham. Selvfølgelig må du ikke det. Du har sikkert også parfume på og andre skadelige sager.

Han kan ikke finde mig, han tror jeg er væk, han tror, at han er glemt. Han bliver sikkert også hjerneskadet. Han vil føle sig svigtet resten af sit liv.

Vil han kunne genkende mig, når jeg får ham igen – nej. Vil han stadig elske mig, når han kommer tilbage – nej. Vil han kunne huske min lugt igen – nej.

Vil han overhovedet overleve det?

Han kender jo for pokker kun mig.

“Ja”