Nu går det løs. Festival.

Om ganske få timer sker det og om 48 timer er det ovre. Jeg kan næsten ikke være i mig selv af ren glæde og begejstring fordi det er nu. Og jeg kan allerede nu være en lille smule trist, fordi jeg ved, at om 48 timer skal vente et helt år igen. Men for nu vil jeg bare glæde mig, være i nu’et og se frem til en fuldstændig vidunderlig weekend.

Vi er nemlig til festival denne weekend. Det er ikke en festival, der er særlig kendt, men den er helt perfekt. Musikken er genial, fadøllene er kolde og menneskerne er min selvvalgte familie. Mange har jeg kendt i mere end tyve år, så det kan siges, at de fleste har kendt mig som barn. Nogle er jeg vokset op sammen med, andre har været voksne i mit liv og nogle har jeg først lært at kende i løbet af de sidste år. Én ting er dog fælles for dem alle, de er skide søde, ret pæne og vi er fælles om, at være vilde med musikken og fadøllene og så er vi i virkeligheden ret langt.

Mine børn er født ind i denne festival verden. De begge har deltaget i adskillige festivaller på deres korte levetid. Rapanden er allerede pjattet med det og Frøhopperen er ved at vænne sig til det. Det er et vilkår i vores familie, da Tyrken og jeg ikke kan være det foruden.

Jeg blev introduceret til festivallivet da jeg var seks år gammel og Tyrken blev det da han mødte mig. Tyrken var skepsis, men er blevet fuldstændig tryllebundet og kan heller ikke være det foruden i dag. Det er blevet vores ting.

Nu går det løs til denne festival og dét mine damer og Herre, vil ikke gå ubemærket hen. Du kan følge med på min Instagram, hvor jeg vil opdatere og smide billeder ind. På forhånd må jeg hellere fortælle, at mine børn bliver passet andetsteds fra i dag til i morgen, så hvis jeg får en anelse for mange procenter indenbords, så er det altså helt forsvarligt. 😉