Den der fornuftige beslutning

Den fornuftige, voksne og ansvarsfulde beslutning er ikke altid så nem, og måske alligevel, eller nej, eller jo – måske!

Pt. sidder jeg og ammer mit mindste kærligheds barn, imens jeg har lyst til at være til festival og drikke en kold fadøl. Hm, der er noget modstridende i de to ting. Beslutningen er egentlig taget, for cirka et år siden – da jeg blev gravid. Alligevel sidder jeg og vurderer om der mon ikke er en smutvej, så jeg lige kan nå begge dele…

Siden jeg var barn, har mine forældre slæbt mig med rundt til alverdens festivaller – alt efter min alder har det været både af lyst, men også lidt “tvang”. Dog vil min voksne hukommelse erindre, at jeg alle dage har elsket det.

Da jeg var barn, havde mine forældre et par festivaller i løbet af året, som var børne fri – det var fint for alle. Da jeg blev 18 år, så jeg dog frem til, at jeg endelig kunne deltage i de ellers børne fri festivaller. Okay – jeg sneg mig vidst med til én af dem allerede som 17 årig, mest fordi mine forældre fik medlidenhed med mig på grund af nogle kærestesorger. 😉

Min Tyrk har siden vi mødte hinanden, været mindst lige så begejstret for festivalerne som mig, så det er blevet en ret naturlig og stor del af vores liv. Inden vi fik vores Rapand talte vi naturligvis om, hvordan vi ønsker, at vores børn skal inkluderes i dette festivalliv. Vi har mere eller mindre kopieret min forældres opskrift, vi ønsker, at vores er børn er med til dem vi vurderer er børnevenlige og så er der et par stykker, vi har besluttet de ikke skal med til, nemlig Tønder festival og Strib vinterfestival.

Nu er vores Rapand 3 år, det første år var vi afsted Strib vinterfestival en enkelt overnatning, da jeg, dengang, ikke kunne være væk fra ham længere tid, de sidste to år har vi været afsted hele weekenden, imens han er blevet passet af Tyrkens forældre.

Tønder festival er i denne weekend(!!!), den har vi faktisk kun været afsted til én eftermiddag, siden vi fik Rapanden og det var med ham i barnevognen. Nu er Rapanden 3 år og kunne sagtens tage på weekend hos nogle af bedsteforældrene og vi til festival – men hovsa, for tre måneder siden fik vi jo en baby mere.

Så nu sidder jeg igen her med en baby i patten og drømmer mig en lille smule til festival med musik, gummistøvler og bajere. I et øjeblik vil jeg hellere til festival, men egentlig, hvis ret skal være ret, så har jeg det ganske ude mærket med at sidde herhjemme og kigge min Frøhopper dybt i øjnene og lave prutte jokes med min skøre Rapand. Vi kan jo bare smide en cd (og ja, det er vores musikform!) i anlægget, hoppe i gummistøvlerne og drikke en flaske vand. Det er næsten det samme, næsten! 😉