Når kroppen kollapser

Det uvelkomne monster flyttede heldigvis lige så hurtigt ud igen, som det flyttede ind. Jeg fik vendt mine tanker og kunne så pludselig handle på dem. I takt med, at det ene monster flyttede ud, blev min krop straks skudt i sænk, denne gang var det ikke mentalt, nærmere fysisk. Min krop har været skraldet helt i bund og fyldt med en omgang sygdom. Jeg bilder mig ind, at jeg nu er med på, hvad mandeinfluenza består af. Altså bare nogenlunde, jeg ved naturligvis godt, at jeg, med mit køn, aldrig kommer til at kunne sætte mig helt ind i hvordan de kære mænd har det.

Jeg har nok i virkeligheden bare ventet på, at jeg skulle kollapse. I kraft at brylluppet og med al den planlægning der gik forud, anede det mig, at min krop ville reagere helt klassisk og som min krop altid har reageret. Dog er det vældig smart, at den lige ventede til både efter brylluppet, men også til efter Frøhopperens 1 års fødselsdag. Tak, kære krop. Du kan godt endnu.

Nu er jeg vendt stærkt tilbage til mit arbejde. Det har været savnet og det er skønt at være i gang igen. Og lige om lidt venter pinsen, hvor jeg har et helt fast program år efter år. Mit programs vigtighed er på højde med julen, i forhold til hvor meget jeg glæder mig og hvor vigtigt det er for mig og min familie.

Stay tuned -det bliver en fest. I bogstavelig forstand. 😉

Hvis du har lyst, kan du følge mig på Facebook, Instagram og på Bloglovin.