Sikke en jubelidiot

Det er mig selv jeg taler om her! I løbet af natten gik det for alvor op for mig, hvad Tyrken mener, når han gentagende gange fortæller mig, at jeg er optimisten i vores forhold. Jeg synes jo egentlig at det er en ret sej egenskab at besidde, men lige nu bider det mig så hårdt i røven, at jeg tænker, at der må være bidt adskillige lunser af.

Jeg hørte mig selv sige, flere gange(!), nu når han har lært at sove, efter han har lært at sove, når han sover så godt så (kan jeg det hele). Flot, Johanne. Optimistisk, Johanne.

Han sov godt den foregående nat og han sov en lur på 4 og en halv time i går. Han har aldrig sovet så godt! Jeg jinxede det så meget i går. Og jeg blev lidt for kæphøj – for jeg skal hilse og sige, at han ikke har sovet særlig godt i nat.

Jeg håber egentlig ikke, at jeg lærer af det, for jeg kan godt lide at være den optimistiske, den der ser løsninger og den tror på det bedste. Også selvom det bider mig i røven nogle gange. På den lange bane er min erfaring, at det oftere gør mit liv bedre.