Knæk Cancer

Sikke en uge

Efter alt at dømme, med ugens oplevelser i mente, føles det som om de sidste fire dage, i virkeligheden er en hel måned.

Der har været fart over feltet og det giver bagslag i dag.

Ugen begyndte med, at Rapanden faldt ud af vores seng. Om natten tænkte jeg, at han allermest blev forskrækket. Mandag morgen kunne jeg dog sagtens se, at han virkelig havde slået sig. Han vågnede nemlig op med en læbe, som vil være en bokser værdig. For at gøre den ærgerlige situation megasej, kalder vi læben en bokserlæbe. Det virker.

For at det ikke er nok, får jeg tirsdag middag en besked fra børnehaven om, at Rapanden har slået hul i hovedet og fået en bule på størrelse med en golfbold. Perfekt!!!

Torsdag formiddag ringer børnehaven til mig og fortæller, at nu har Rapanden fået feber og er ret skidt. Halleluja.

Han ér skidt, min lille Rapser.

img_6388

At balancere med to små børn, hvoraf den ældste er syg og vil have sin Mor, imens den mindste er glad og gerne vil have sin Abis (storebror) udelte opmærksomhed, kan det være lidt af en udfordring. Rapanden har sagt “Mor, jeg vil have dig” flere gange, end jeg har nået at tænke på kaffe. Og med tanke på, at jeg har slugt to spande med kaffe i dag, vil det give et billede af, at han har sagt det ualmindelig mange gange.

Heldigvis er jeg overbevist om, at jeg kender opskriften til, at få en frisk Rapand igen. Han har spist et halvt kilo(!!!) tomater, det må da give noget. Og så reagerer han, præcis som jeg, med feber, når der er for mange aftaler på programmet. Derfor meddelte jeg børnehaven, at vi holder weekend fra i dag! Endnu én af barselsglæderne.

Fredagens målsætning er: ikke flere huller til Rapanden – hverken i læbe, hoved eller andre steder.

Og lad os så hjælpes ad, med at Knække cancer!!!

Vi har besluttet at tømme fryseren denne måned for så, at overfører 500,- til indsamlingen Knæk Cancer. Hvert beløb tæller.

Hvis du ønsker, at hjælpe med min indsamling, kan du enten:

Sende en SMS med teksten KC 80441 til 1277, så støtter du indsamlingen med 100,-

Ellers kan du, klikke dig ind, på indsamlingen HER og se hvordan det går og støtte med et valgfrit beløb. Du kan betale med enten mobilepay eller dankort – og som en ekstra bonus: hvis du udfylder formularen med CPR-nr, bliver beløbet automatisk trukket fra i SKAT, så det er nærmest halv pris. Sejt, hva?

Du kan nå, at støtte min indsamling indtil i morgen klokken 16:00. Hep, hep, hep. 🙂

 

Ønsker du, at modtage informationer omkring nye indlæg her på bloggen, kan du finde mig på Facebook, hvor der bliver linket til alle indlæg.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knæk Cancer